Annonce
Danmark

Alting gik i stå i Christian Eriksens hjemby, da han pludselig faldt om på græsset i Parken

Christian Eriksen har en helt særlig status i Middelfart. Lørdag aften var flere hundrede borgere, herunder borgmesteren, samlet på byens torv for at se EM-kampen mod Finland, da den 29-årige stjerne pludselig faldt om i Parken.
Christian Eriksen har en helt særlig status i Middelfart. Lørdag aften holdt alle vejret, da byens store fodboldhelt lå ned på græstæppet i Parken. Barndomsklubben sendte en rørende besked.

Middelfart: Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) fulgte lørdag aften EM-dramaet på storskærm på Torvet ved værtshuset Guldkronen i Middelfart sammen med sin 20-årige søn.

Som for de fleste andre danskere blev det også en meget bevæget aften for borgmesteren.

- Vi sad vel en 2-300 stykker sammen nede på Torvet, solen skinnede, EM skulle til at gå i gang,  stemningen var i top, og så kommer de her frygtelige billeder af Christian Eriksen lige inden pausen. Det var forfærdeligt og chokerende at være vidne til, og det første jeg tænkte på var hans familie og hans forældre, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Annonce
Christian Eriksen har ofte været hjemme i Middelfart for at vise sine tricks frem og træne med de lokale børn og unge. Som her for nogle år siden. Christian Eriksen begyndte allerede som tre-årig at spillle fodbold i Middelfart Gymnastik & Boldklub. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen/Scanpix

Borgmesteren har mødt Christian Eriksen ved flere lejligheder. Byens stolte fodboldsøn lægger jævnligt vejen forbi sin barndomsby.

- Christian er indbegrebet af en god fyr og en fair fodboldspiller, og alle i Middelfart har ham jo som deres fodboldhelt. Han betyder virkelig meget for Middelfart. Christian stiller stadig op til arrangementer i byen, og han spiller gerne fodbold med eleverne fra specialskolen Skrillingeskolen, fortæller Johannes Lundsfryd Jensen.

Larmende tavshed

Der var lagt op til stor EM-fest i Lillebæltsbyen lørdag aften med blandt andet koncert på Restaurant Marsvinet med det tyske popikon og kultfigur Nena.

Men festen fusede ud efter Christian Eriksens pludselige kollaps i Parken.

- Hvis begrebet "larmende tavshed" nogensinde skal give mening, så må det vist være lørdag aften. Jeg har aldrig set Middelfarts gågade så tom og stille, som da vi gik hjem efter kampen. Jeg tror, alle her i byen var berørt af situationen, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Et par timer efter kampen lavede Johannes Lundsfryd Jensen et opslag på Facebook med et foto af to unge knægte iført Christian Eriksen-trøjer.

- Det var et foto, som jeg havde fået lov til at låne af en bekendt. Jeg synes, det rammede hele situationen så godt ind, siger borgmesteren.

Ogå Christian Eriksens barndomsklub MG & BK greb til Facebook oven på den dramatiske begivenhed lørdag aften. Klubben sendte en hjerteskærende besked med masser af røde hjerter på og skrev blandt andet:

"Man trækker lige vejret en ekstra gang og bliver mindet om hvor meget livet er kært syntes ellers Corona har givet en øjen åbner. En sejr eller hvad det ender med er lige meget blot ens elskede har det godt så er har man selv det godt. Kære Christian Eriksen du er i vores tanker og din familie".


Hvis begrebet "larmende tavshed" nogensinde skal give mening, så må det være i går. Jeg har aldrig set Middelfarts gågade så tom og stille, som da vi gik hjem efter kampen

Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart


Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen så EM-kampem mellem Danmark og Finland på storskærm ved værtshuset Guldkronen. Arkivfoto: Søren Gottwald
Annonce
Annonce
Kultur

Rock i Lunden vender hjem med rap, rock og strygere: Se næsten hele plakaten

Horsens For abonnenter

Planer om daginstitution ved Nørrestrand sendt i høring: Placeringen er så langt som muligt fra det første - meget omdiskuterede - bud

Horsens

Sidst manglede han én stemme - denne gang lykkedes det: Piratheep er første tamiler i Horsens Byråd

Brædstrup

Udvalg godkender plan for rent drikkevand: Konklusionen er, at grundvandet er godt beskyttet

Regeringen holder pressemøde om restriktioner onsdag aften

HH Elite For abonnenter

HH Elite bløder med millionunderskud - men der er ingen krav om overskud: Derfor er der fuld kontrol, og ingen alarmklokker, der ringer hos ledelsen

Sport For abonnenter

En vild rejse og forvandling: I 15 år levede han under de drabelige borgerkrige i Sydsudan – han tog til USA og kunne ikke tælle til ti på engelsk – nu er han profil i Horsens IC

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Seneste plus

Byens Bedste

Afstemningen er åben: Nu kan du stemme på Byens Bedste 2021

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

Horsens

Politiet måtte have gang i blå blink og eftersættelse, da 25-årig kørte over for rødt lys

Erhverv For abonnenter

Stor virksomhed med rødder i Hornsyld har forladt byen helt: - Det var tid for barnet til at flytte hjemmefra

Hedensted

Så mange elever vil blive berørt af nyt klasseloft: Kun få skoler har store klasser i indskolingen

Annonce