Annonce
Horsens

Middelalderfestivalen gør status: Bodholderne melder om rekordsalg

Arrangørene bag Horsens Middelalderfestival blåstempler årets udgave som en succes. Blandt andet på grund af de nye initiativer - et børneområde og forbedret logistik på pladsen. Foto: Michael Svenningsen
Hedebølgen lagde sig tungt over fængselsmurene, da årets Middelalderfestival løb ad stablen i august. Alligevel var festivalen igen i år yderst velbesøgt, lyder det fra arrangørerne.

Horsens: Med nogle af årets allersidste, stegende hede sommerdage fik middelalderfolket de perfekte rammer for, at årets udgave af Horsens Middelalderfestival skulle blive et brag af en succes.

I kølvandet på Danmarks største middelalderfest gik meldingerne da også på et par yderst succesfulde dage på Fængslet, og nu fortæller arrangørerne, at publikum - igen i år - er strømmet til festivalen.

- Blandt bodholderne er der flere, der har snakket om rekordomsætning, men det er kun indikationer. Vores estimat er, at vi ligger lige omkring de 60.000 gæster - ligesom sidste år, siger festivalkoordinator Anne Sofie van Norde.

Det forgangne år har holdet bag Horsens Middelalderfestival blandt andet arbejdet på at forbedre logistikken og gøre pladsen mere overskuelig. Under 2019-udgaven var flowet da også betragteligt bedre rundt på pladsen, lyder det.

Trods enkelte kritiske røster om, at festivalen er i farezonen for at blive mainstream, er tilbagemeldingerne overvejende positive på, at Horsens Middelalderfestival de senere år har forsøgt at udvide historieformidlingen og henvende sig til et brede publikum.

- Nu skal vi igang med at evaluere på, hvordan vi gør festivalen endnu bedre næste år. Det vigtigste er ikke at stagnere, for vi har ikke lyst til pludselig at ende som den næststørste middelalderfestival i Danmark, fortæller festivalkoordinatoren.

Annonce

Blandt bodholderne er der flere, der har snakket om rekordomsætning, men det er kun indikationer. Vores estimat er, at vi ligger lige omkring de 60.000 gæster - ligesom sidste år.

Anne Sofie van Norde, festivalkoordinator, Horsens Middelalderfestival

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce