Annonce
Horsens

Middelalderfestivalen gør status: Bodholderne melder om rekordsalg

Arrangørene bag Horsens Middelalderfestival blåstempler årets udgave som en succes. Blandt andet på grund af de nye initiativer - et børneområde og forbedret logistik på pladsen. Foto: Michael Svenningsen
Hedebølgen lagde sig tungt over fængselsmurene, da årets Middelalderfestival løb ad stablen i august. Alligevel var festivalen igen i år yderst velbesøgt, lyder det fra arrangørerne.

Horsens: Med nogle af årets allersidste, stegende hede sommerdage fik middelalderfolket de perfekte rammer for, at årets udgave af Horsens Middelalderfestival skulle blive et brag af en succes.

I kølvandet på Danmarks største middelalderfest gik meldingerne da også på et par yderst succesfulde dage på Fængslet, og nu fortæller arrangørerne, at publikum - igen i år - er strømmet til festivalen.

- Blandt bodholderne er der flere, der har snakket om rekordomsætning, men det er kun indikationer. Vores estimat er, at vi ligger lige omkring de 60.000 gæster - ligesom sidste år, siger festivalkoordinator Anne Sofie van Norde.

Det forgangne år har holdet bag Horsens Middelalderfestival blandt andet arbejdet på at forbedre logistikken og gøre pladsen mere overskuelig. Under 2019-udgaven var flowet da også betragteligt bedre rundt på pladsen, lyder det.

Trods enkelte kritiske røster om, at festivalen er i farezonen for at blive mainstream, er tilbagemeldingerne overvejende positive på, at Horsens Middelalderfestival de senere år har forsøgt at udvide historieformidlingen og henvende sig til et brede publikum.

- Nu skal vi igang med at evaluere på, hvordan vi gør festivalen endnu bedre næste år. Det vigtigste er ikke at stagnere, for vi har ikke lyst til pludselig at ende som den næststørste middelalderfestival i Danmark, fortæller festivalkoordinatoren.

Annonce

Blandt bodholderne er der flere, der har snakket om rekordomsætning, men det er kun indikationer. Vores estimat er, at vi ligger lige omkring de 60.000 gæster - ligesom sidste år.

Anne Sofie van Norde, festivalkoordinator, Horsens Middelalderfestival

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Det kan ramme andre at tage barnet ud for at holde ekstra ferie

Er det i orden at tage sit barn ud af skolen uden for skoleferierne, fordi det passer forældrene bedst at rejse på "skæve" tidspunkter? Tja, hvis Horsens Folkeblads følgere på Facebook er en rettesnor, er det helt op til forældrene. Omvendt slår lokale skoleledere fast, at det altså betyder noget at komme i skole hver dag - ikke mindst for klassens trivsel. Jeg kan godt forstå, at mange jagter en ski- eller solferie uden for de hundedyre rejseuger. En familie sparer mange penge ved at rykke afgangen en uge eller to. En anden anfører, at det for eksempelvis en sygeplejerske ikke er et ta' selv-bord at vælge ferie. Også et validt argument. I det hele taget lever mange i dag et arbejdsliv, hvor ferieugerne langt fra er skåret i granit. Traditionerne har flyttet sig gevaldigt på det punkt i de seneste generationer. Men der er også ting, der trækker alvorligt den anden vej: Antallet af forældre, der beder om fri på børnenes vegne, er stigende i Horsens Kommune. Det sker flere end 2000 gange på et skoleår - mod godt 1600 for bare tre år siden. En enkelt fridag til moster Odas begravelse tæller ikke med her. Vi taler om minimum fem dage inden for en kalendermåned, så i praksis handler det om ferierejser. Fortsætter den tendens, ender vi med klasser, hvor der i nogle uger bliver langt mellem eleverne. En skoleforsker i Politiken har også en pointe med følgende udmelding: - Danske forældre har en forbrugeragtig holdning til skolen. Forstået på den måde, at de ser det som skolens opgave at levere et godt tilbud til eleverne. Men deres egen indsats tænker de måske ikke så meget på at prioritere. Nej, et barn mister ikke vigtig læring af at være væk en uge eller fire i løbet af folkeskoleårene. Men handlinger har konsekvenser for andre: Lærere, skoleledere og ikke mindst klassekammeraterne. - Det er ren egoisme at tage barnet ud, lød det fra en forælder i Folkebladet. Så langt vil jeg ikke gå, for den enkelte kan have gode grunde til at bede om fri. Men tænk over signalet, der sendes: Det bør ikke være noget, "man bare lige gør".

Horsens For abonnenter

Anders har fire hektar jord under vand: Flaskehals på Gudenåen gør hans marker værdiløse

Horsens

Vandet er faldet 30 cm: Vi har været meget heldige

Annonce