Annonce
Horsens

Middelalderfestival skruer på prisen: Foreninger skal betale mere for boderne

Mange foreninger bruger Middelalderfestivalen til at tjene ekstra penge til deres arbejde. Arkivfoto: Mads Hansen

Foreninger i Horsens skal betale mere, hvis de vil tjene penge på Middelalderfestivalen. Men der er ingen tommelskruer forude, mener formand.

Horsens: Foreninger og professionelle handelsfolk, der står bag en stor del af de ca. 100 boder, man kan opleve på den årlige middelalderfestival i Horsens, skal fremover gribe dybere i lommerne for at deltage.

For mange lokale foreninger er Middelalderfestivalen vigtig, fordi indtjeningen fra boderne skæpper godt i fælleskassen. Siden 2009 er der imidlertid ikke blevet pillet stort ved prisen for at have en bod på festivalområdet ved Fængslet, men nu stiger en del af priserne.

- Der ligger et stort indtjeningspotentiale for foreningerne i at være med på festivalen, men udgifterne (for Middelalderfestivalen, red.) er steget støt over de senere år, uden at bodtaksterne er fulgt med. Derfor har vi nu set på, hvordan vi kan regulere priserne, så de kan være med til at dække ekstraudgifterne, forklarer formanden for kulturudvalget i Horsens Kommune, Jakob Bille (LA).

Læs: Så meget tjener lokale foreninger på Middelalderfestivalen

Udgifterne til afvikle Middelalderfestivalen er ifølge kommunens forvaltning steget med 20 procent fra 2014 til 2019, og det er især selve produktionen, der trækker tænder ud.

Annonce

Stigende bod-priser på Middelalderfestivalen

Standplads med almindelige handelsvarer over 30 kvm: Fra 1200 kr. til 2000 kr.Standplads med almindelige handelsvarer plus alkohol, under 30 kvm: Fra 1200 kr. til 3000 kr.

Standplads med almindelige handelsvarer plus alkohol, over 30 kvm: Fra 1200 kr. til 4000 kr.

En række mindre boder bliver mellem 100 og 200 kr. dyrere.

Kraftstrøm: Fra 0 kr. til 1000 kr.

Manglende oprydning og efterladning af skrald: Fra 0 kr. til 1000 kr.

Kilde: Horsens Kommune

Ingen tommelskruer

Bodholderne får dog ikke økonomiske tommelskruer på, bemærker Jakob Bille og peger på, at det f.eks. fremover vil koste 1000 kr., hvis en bodholder efterlader et bodområde, der ikke er rengjort. Den udgift har kommunen tidligere afholdt. På samme måde skal bodholdere til at betale for strøm via kraftstik og andre service-ydelser.

- Jeg vil sige, at det stadig er symbolske priser i forhold til, hvad de kan få ud af det, siger Jakob Bille, som kalder det magtpåliggende for Horsens Kommune, at Middelalderfestivalen fortsætter som en chance for foreningerne for at tjene nogle skillinger.

Middelalderfestivalens budget 2019 er strikket sammen af et tilskud fra Horsens Kommune på 2,2 mio. kr. sammen med det, der kaldes anden kommunal finansiering via puljer og overførsler på 840.000 kr. Dertil kommer tilskud fra fonde og sponsorer og altså fra bodholderne, så de samlede indtægter er ca. 3,7 mio. kr. Udgifterne i budget 2019 er imidlertid større; ca. 3,8 mio kr.

Festivalens indtægt fra bodholdere ventes i 2019 at blive 275.000-285.000 kr., hvilket svarer til en stigning på 50.000-60.000 kr. i forhold til de nuværende bodholdertakster, vurderer kommunens forvaltning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Annonce