Annonce
Horsens

Middelalderfestival skruer på prisen: Foreninger skal betale mere for boderne

Mange foreninger bruger Middelalderfestivalen til at tjene ekstra penge til deres arbejde. Arkivfoto: Mads Hansen

Foreninger i Horsens skal betale mere, hvis de vil tjene penge på Middelalderfestivalen. Men der er ingen tommelskruer forude, mener formand.

Horsens: Foreninger og professionelle handelsfolk, der står bag en stor del af de ca. 100 boder, man kan opleve på den årlige middelalderfestival i Horsens, skal fremover gribe dybere i lommerne for at deltage.

For mange lokale foreninger er Middelalderfestivalen vigtig, fordi indtjeningen fra boderne skæpper godt i fælleskassen. Siden 2009 er der imidlertid ikke blevet pillet stort ved prisen for at have en bod på festivalområdet ved Fængslet, men nu stiger en del af priserne.

- Der ligger et stort indtjeningspotentiale for foreningerne i at være med på festivalen, men udgifterne (for Middelalderfestivalen, red.) er steget støt over de senere år, uden at bodtaksterne er fulgt med. Derfor har vi nu set på, hvordan vi kan regulere priserne, så de kan være med til at dække ekstraudgifterne, forklarer formanden for kulturudvalget i Horsens Kommune, Jakob Bille (LA).

Læs: Så meget tjener lokale foreninger på Middelalderfestivalen

Udgifterne til afvikle Middelalderfestivalen er ifølge kommunens forvaltning steget med 20 procent fra 2014 til 2019, og det er især selve produktionen, der trækker tænder ud.

Annonce

Stigende bod-priser på Middelalderfestivalen

Standplads med almindelige handelsvarer over 30 kvm: Fra 1200 kr. til 2000 kr.Standplads med almindelige handelsvarer plus alkohol, under 30 kvm: Fra 1200 kr. til 3000 kr.

Standplads med almindelige handelsvarer plus alkohol, over 30 kvm: Fra 1200 kr. til 4000 kr.

En række mindre boder bliver mellem 100 og 200 kr. dyrere.

Kraftstrøm: Fra 0 kr. til 1000 kr.

Manglende oprydning og efterladning af skrald: Fra 0 kr. til 1000 kr.

Kilde: Horsens Kommune

Ingen tommelskruer

Bodholderne får dog ikke økonomiske tommelskruer på, bemærker Jakob Bille og peger på, at det f.eks. fremover vil koste 1000 kr., hvis en bodholder efterlader et bodområde, der ikke er rengjort. Den udgift har kommunen tidligere afholdt. På samme måde skal bodholdere til at betale for strøm via kraftstik og andre service-ydelser.

- Jeg vil sige, at det stadig er symbolske priser i forhold til, hvad de kan få ud af det, siger Jakob Bille, som kalder det magtpåliggende for Horsens Kommune, at Middelalderfestivalen fortsætter som en chance for foreningerne for at tjene nogle skillinger.

Middelalderfestivalens budget 2019 er strikket sammen af et tilskud fra Horsens Kommune på 2,2 mio. kr. sammen med det, der kaldes anden kommunal finansiering via puljer og overførsler på 840.000 kr. Dertil kommer tilskud fra fonde og sponsorer og altså fra bodholderne, så de samlede indtægter er ca. 3,7 mio. kr. Udgifterne i budget 2019 er imidlertid større; ca. 3,8 mio kr.

Festivalens indtægt fra bodholdere ventes i 2019 at blive 275.000-285.000 kr., hvilket svarer til en stigning på 50.000-60.000 kr. i forhold til de nuværende bodholdertakster, vurderer kommunens forvaltning.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beboer i Østerbo i Vejle: Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på

Læserbrev: Rygning er farligt, passiv rygning er farligt. Det er der ikke nogen tvivl om. Derfor er det helt uforståeligt, at Østerbo ikke har taget højde for, at tobaksrøg, mados og andre lugte uhindret stiger op gennem det nye ventilationsrør for til sidst at ende i de øverste lejligheder. Ifølge planen skulle opsætningen af det nye ventilationssystem tage 17 dage for en opgang. Fire en halv måned senere er ventilationssystemet stadig ikke taget i brug, og passiv rygning er blevet et stort og farligt problem. Desværre er det ikke kun ventilationssystemet, der tager alt for lang tid, det gør alle de andre arbejder også. Et andet eksempel er udskiftningen af fire indvendige døre, der ifølge planen skulle tage halvanden dag for en lejlighed. Fire måneder senere er dette arbejde heller ikke færdigt. "Hvorfor får de aldrig gjort noget færdig?", spørger alle. Direktørerne og projektlederne i Casa og Østerbo kan prøve at spørge deres egne familier, hvad de vil sige til, at de kan forvente, der kan komme fremmede og låse sig ind på alle tider af dagen de næste fire måneder, hvis de bestiller håndværkere til at lave et arbejde, der kan gøres på halvanden dag. Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på. Håndværkerne bliver sendt rundt for at reparere ting, der er ordnet, og andre ting bliver ikke ordnet, fordi de glemmes, og sådan fortsætter det i månedsvis. Håndværkerne bliver frustrerede og stressede, og beboerne mistrives i en sådan grad, at det fører til trusler mod håndværkerne - noget, Casa og Østerbo let kan forebygge med lidt omtanke og respekt. Alle har ret til respekt for privatliv, familieliv og hjem ifølge FN's menneskerettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grundloven, og målet helliger ikke midlet. Når vi har rettigheder, har andre pligter, og selvom tilgængelighedsprincippet til vore hjem blev ændret, da vi stemte ja til renovering, har vi stadig krav på respekt for hjem og privatliv. Casa skal naturligvis ikke have adgang til vore hjem længere end højst nødvendigt. Østerbo bliver nødt til at tage beboerne alvorligt og også lære at informere på en konkret og fyldestgørende måde, så vi ikke gang på gang bliver taget med bukserne nede, også i vore egne badeværelser, når der pludselig står fremmede i hjemmet. Beboerhåndtering og fagtilsyn består i, at beboerne skal henvende sig til Østerbo, men der er intet proaktivt tilsyn i lejlighederne. Henvendelserne fører sjældent til andet end en sludder for en sladder, og fem måneder efter min henvendelse har jeg stadig ikke fået svar fra Østerbo. Alt for mange har den oplevelse. Vi håber, Casa og Østerbo lærer af deres fejl og ændrer strategien for de sidste boligblokke.

Annonce