Annonce
Odder

Middelalderens NemID: Amatørarkæolog fandt sjældent segl  ved Gylling

Per Knudsen har været amatørarkæolog i ni år. Han bruger det mest af sin fritid på at gennemtrawle marker omkring Odder med sin metaldetektor. Billede her stammer fra et tidligere år, hvor han var afsted lige efter høst. Arkivfoto: Morten Pape
Per Knudsen fandt sidste år et såkaldt greveligt segl på en mark ved Gylling. Nu viser det sig, at seglet formentlig har tilhørt grev Henrik af Holsten, søn af den kullede greve.

Gylling: Et segl fundet ved Gylling og indleveret til Moesgaard Museum har sat flere eksperter på overarbejde. Fundet er nemlig den første grevelige segl, der nogen sinde er fundet i dansk jord.

Det grevelige segl er ikke specielt prægtigt og har ifølge historikere formentlig  været brugt til almindelig daglig korrespondance - og ikke til store breve til konger. Foto: Odder Museum

Bag det spændende fund står Per Knudsen, amatørarkæolog fra Odder. Han har gennem flere år vandret egnen tynd med sin detektor og fundet masser at spændende ting. Blandt andet har han, også ved Gylling, fundet mere end 300 mønter indenfor et ret begrænset areal. Det tyder ifølge historikere på, at der i fordums tid var en ulovlig handelsplads på stedet. Havde den været lovlig, ville der nemlig have eksisteret skriftlige kilder, som beviser, at her måtte der drives statslig (priviligeret red.) handel.

Henrik, Henrik, Henrik eller Henrik

Tilbage til det grevelige segl.

Per Knudsen indleverede i 2020 seglet til Moesgaard Museum, hvor fagfolkene siden har undersøgt det og opdaget, at der er tale om et unikt fund og dermed det, der kaldes danefæ. Af samme grund skal det sendes videre til Nationalmuseet, som har ansvaret for de fund, som er danefæ, hvilket vil sige mønter og deslige fra før 1535.

Historikerne på Moesgaard Museum har dog allerede forsøgt at finde ud af, hvem seglet fra Gylling tilhørte, og det har historiker Kasper H. Andersen en klar formodning om, idet der på seglet står "S'Hinrici Comitis Holsaci" eller på dansk "Henrik, greve af Holstens segl."

- Seglstampen eller seglet har altså tilhørt en greve af Holsten, men da Henrik var et udbredt navn i den holstenske greveslægt, er det ikke lige til at identificere ejeren. Principielt kan det dreje sig om greverne Henrik 1., Henrik 2., Henrik 3. eller Henrik 4., der alle havde interesser i Danmark i perioden fra det sene 1200-tal til det tidlige 1400-tal, siger han.

Hvad er et segl eller en seglstampe?

Seglet, som man også kan kalde middelalderens svar på NemID, er blevet brugt til at forsegle breve og vigtige dokumenter. Altså til at dokumentere, at et bestemt brev eller dokument er kommet fra en bestemt person.

Studiet af segl kaldes sigillografi eller sfragistik, sidstnævnte fra det græske ord ”sphragis”.

Allerede før seglene kom i brug i Norden, fandtes der i Europa to måder at bruge seglet på: Forsegling, for eksempel af breve, hvormed modtageren kunne være sikker på, at andre ikke havde læst brevet siden det forlod afsenderen, og besegling, hvor skrivelsens ægthed blev garanteret.

Da man bruger et segl ved at trykke/stampe det ned i for eksempel flydende lak, kaldes et segl også for en seglstampe, og på nogle segl er der på bagsiden et lille håndtag - på andre en øsken, så man kunne sætte seglet i en snor og bære det om halsen eller i et bælte.

Kasper H. Andersen har derfor undersøgt adskillige skriftlige kilder og konsulteret kolleger på bl.a. Rigsarkivet, og han er efterhånden overbevist om, at seglet har tilhørt grev Henrik 2., der også blev kaldt Jernhenrik i samtiden.

Annonce

Den kullede greve

Jernhenrik var søn af den navnkundige grev Gerhard 3. bedre kendt som den kullede greve, som blev myrdet i 1340 af Niels Ebbesen i Randers.

Historiker Kasper H. Andersen er meget optaget af at finde ud af alt om det grevelige segl. Foto: Moesgaard Museum

- Efter faderens død overtog Henrik sammen med sin bror grev Klaus faderens interesser og store pantbesiddelser i Danmark. Både Gerhard og hans sønner havde allierede ved Gylling, og skriftlige kilder afslører, at Jernhenrik befandt sig på denne egn omkring 1340, siger Kasper H. Andersen.

Per Knudsen har i ni år søgt efter lev fra fortiden med sin metaldetektor. Foto: Morten Pape

Grev Henrik stod også i spidsen for store militæralliancer, der kæmpede mod den danske konge Valdemar Atterdags genetablering af Danmark. Han var også en meget markant skikkelse på den europæiske scene og deltog bl.a. i Hundredårskrigen mellem Frankrig og England.


Vi er endnu ikke stødt på en brev, hvor det grevelig segl er blevet brugt. Men jeg leder stadig.

Kasper H. Andersen


- Derfor er det som historiker lidt af en ”once in a liftetime” oplevelse at stå med hans segl i hånden, siger Kasper H. Andersen, der i den grad er gået på jagt i de dokumenter, som stammer fra Jernhenrik. For finder han et med et aftryk identisk med det på seglet, så har han det endelig bevis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Restaurant med takeaway-succes klarede sig uden hjælpepakker, men andre spisesteder led hårdt under coronaen: Se 17 nye regnskaber

Annonce