Annonce
Horsens

Michael Mortensens opsang til politikerne: Uro om byggeprojekter skader både Casa og kommunen

Michael Mortensen er modsat flere byrådspolitikere ret begejstret for Pakhusene, Casas byggeprojekt på Dana Feed-grunden. - Med den faglige indsigt, jeg har opbygget gennem årene, tør jeg godt sige, at der ikke i nyere tid i Horsens er lavet et byggeri med en højere arkitektonisk kvalitet, siger han. Foto: Søren E. Alwan

Direktøren for Casa A/S er bekymret for det politiske klima i Horsens. Når man som investor køber en grund, aktuelt for Casas vedkommende Dana Feed-grunden på Nordhavnen, på nogle givne forudsætninger, må man også forvente, at politikerne lever op til deres ansvar, siger han.

Horsens: Michael Mortensen har et budskab, han gerne vil have ud til offentligheden og især de lokale politikere: Når en privat investor vinder et kommunalt udbud og præsenterer et projekt, der holder sig inden for de rammer, som politikerne selv har vedtaget, så må investoren også have en berettiget forventning om, at projektet kan blive til virkelighed.

Forventningen bliver, siger han, indfriet hver eneste gang, hans virksomhed, Casa A/S, bygger i Aarhus og København. Og de er blevet det i Horsens - indtil nu.

Lige nu er der politisk uro om Casa-projektet Pakhusene på Dana Feed-grunden, og Michael Mortensen sidder med en skidt følelse i kroppen.

Selv om der er bred enighed, også i byrådet, om, at hans projekt holder sig inden for de rammer, politikerne har vedtaget i rammelokalplanen for Nordhavnen, har flere politiske partier, deriblandt byrådets næststørste parti, Venstre, truet med at stemme nej til projektet, når det skal vedtages endeligt efter den offentlige høring, der er i gang lige nu.

- Det duer ikke, lyder det fra Michael Mortensen.

- Problemet er selvfølgelig ikke, at der er politisk debat om et byggeprojekt, men debatten skal foregå på det rigtige tidspunkt, i den tidlige fase, hvor rammerne for byggeriet bliver lagt. Det må man have en forventning om, at politikerne også forstår. Gør de ikke det, kan det skade både investoren og på længere sigt også kommunen, siger Michael Mortensen, da Folkebladet møder ham i Casas nye domicil på Havnetrekanten.

Inden vi byder på en grund, bruger vi meget energi på at sætte os ind i rammevilkårene. Vi tager det alvorligt, og det forventer vi så selvfølgelig også, at politikerne gør.

Michael Mortensen, adm. direktør, Casa

Tidsplan for Pakhusene og havnebadet

Først skal to lokalplanforslag vedtages, men sker det, og går alt efter tidsplanen, vil byggeprojektet Pakhusene på den gamle Dana Feed-grund være helt færdigt om små tre år, i sommeren 2021.Ifølge tidsplanen, som her er leveret af Casas bygge- og ejendomschef, Lars Rahbek, vil nedbrydningen af siloerne på grunden være afsluttet i foråret 2019. Boliger, restauranten, som der endnu ikke er sat navn på, kan efter planen tages i brug inden årsskiftet 2020-21.

Erhvervsbyggeriet ventes at gå i gang i efteråret 2019 og kan så være færdigt omkring sommeren 2021.

Arbejdet med havnebadet, den endelige udformning, indhentning af tilladelser m.v. forventes sat i gang i foråret 2019, og havnebadet skulle være klar til at modtage badegæster i sommeren 2021.

Useriøse politikere

Historikken i den konkrete sag er, at grunden, der tidligere husede fiskefoderfabrikken Dana Feed, blev sat til salg af kommunen i sensommeren 2017. Der kom et enkelt bud fra Casa, og salget og det medfølgende skitseprojekt blev vedtaget og godkendt af et enigt byråd i februar i år.

Så vidt så godt. Casa arbejdede videre med skitserne og præsenterede et lokalplanforslag for politikerne på byrådsmødet 24. september. Her brød helvede løs. Venstres gruppeformand, Martin Ravn (V) konstaterede, at projektet, selvom det overholdt rammelokalplanen, indeholdt ændringer, som Venstre ikke kunne acceptere.

Der var også kritik fra Enhedslisten, og Esben Hedeager (K) overtrumfede sine byrådskolleger, da han valgte helt at stemme nej til at sende lokalplanforslaget i høring.

- Det er ærligt talt useriøst, når man som Esben Hedeager på byrådsmødet, alt for sent i processen, f.eks. begynder at snakke om, at man måske skulle overveje små byhuse i området. I rammelokalplanen står der, at der må bygges fire-otte etager. At så et af husene ender med at være på otte etager, burde ikke kunne komme bag på nogen, siger Michael Mortensen.

- Politikerne burde i stedet have taget diskussionen tidligere, for eksempel på et udvalgsmøde, hvor man jo også kunne have inviteret investoren for at få en forklaring. Det gør man i andre byer. At gøre det, som det bliver gjort her, er respektløst over for investoren og spild af folks tid, siger han.

Bredde er ikke lig kvalitet

- En offentlig høring er en demokratisk proces. Har politikerne ikke ret til at kritisere og i sidste ende forkaste et lokalplanforslag? Det er vel det, der skal kunne være en mulig udgang på en offentlig høring?

- Jo, det har de, men det er uhørt, hvis en kommune, specielt en kommune, som gerne vil være erhvervsvenlig, gør det i en sag som den her, hvor man først godkender et projekt, som overholder den rammelokalplan, de selv har vedtaget, og derefter sår tvivl om projektet.

- Venstre kritiserede på byrådsmødet, at promenadens bredde, det offentlige areal, i lokalplanforslaget er reduceret med tre-fire meter i forhold til det oprindelige vinderprojekt, samtidig med at havnebadet er blevet noget større. Hvordan hænger det sammen?

- Bredden af promenaden er ikke i sig selv afgørende for kvaliteten. Det er, hvad man fylder ind i rummet, der er afgørende. Det er i øvrigt ikke sikkert, at havnebadet skal være større. Det er ikke besluttet endnu. At det er så stort i lokalplanforslaget, skyldes, at vi sikrer os mod, at der skal laves en ny lokalplan, hvis vi på et senere tidspunkt ønsker et større havnebad. Det handler bl.a. om kystsikring, siger Michael Mortensen.

- Sigtelinjen fra Ny Havnegade, altså den frie udsigt til vandet, er ikke bred nok, siger bl.a. Esben Hedeager?

- Vi følger jo rammelokalplanen. Man sælger noget på falske forudsætninger, hvis man pludselig vil lave om på vilkårene, efter at handlen er indgået.

- I det oprindelige projekt var der lagt op til, at der kunne være butikker på Dana Feed-grunden? Hvorfor har I valgt det fra?

- Kommunen har siden udbudet fundet ud af, at der ikke må være detailhandel på grunden. Den ligger for tæt på midtbyen. Vi har restauranten og kunne have suppleret det f.eks. med et galleri, en café eller en ejendomsmæglervirksomhed, men efter at have undersøgt mulighederne har vi valgt det fra, siger Michael Mortensen.

Investorer er følsomme

Den aktuelle sag risikerer at gøre det sværere at tiltrække investorer til Horsens, mener Michael Mortensen.

- Som investor skal man kunne regne med, at forudsætningerne for et projekt holder hele vejen. Især pensionskasser er meget følsomme over for politisk uro, når de vælger, hvor de vil investere. Det bryder de sig ikke om, siger han.

Sagen handler også om respekt for investoren og hans pengepung, understreger Casa-direktøren.

- Vi har trods alt brugt 250.000 kr. på at lave det første skitseprojekt og sidenhen en-to millioner kroner mere. Hvis man ønsker et andet projekt end det, man selv har vedtaget rammerne for, så synes jeg, at man skal sige det, inden folk har brugt to millioner kroner, siger han.

- Hvordan vil du opfatte det, hvis politikerne stemmer nej til det aktuelle lokalplanforslag for Dana Feed-grunden?

- Hvis det sker, vil Horsens Kommune efter min mening være en god kandidat til titlen som landets mest utroværdige erhvervskommune, konstaterer Michael Mortensen.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Mand fik tre sigtelser med hjem fra byen

Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.

Erhverv For abonnenter

Hvem skal bo i Horsens' mange nye lejligheder? Tre udbydere er enige om svaret

Annonce