Annonce
Horsens

Medaljevinder fra Brædstrup uden ny kontrakt: Michael Carbel stopper som cykelrytter

Michael Carbel stopper som professionel cykelrytter. Foto: Dorte Adelfred.
25-årig VM-medaljevinder opgiver at få ny kontrakt efter Bjarne Riis' farvel til NTT Pro Cycling.
Annonce

Brædstrup: I en alder af blot 25 år har VM-medaljevinderen Michael Carbel valgt at stoppe karrieren som professionel cykelrytter.

Det var hans store drøm, da Bjarne Riis gav ham kontrakt hos NTT Pro Cycling, men på grund af coronaen blev det en håbløs sæson, hvor Michael Carbel stort set ikke kørte cykelløb.

Han stillede op til DM med store forhåbninger, men fik ikke noget ud af det, og Luxembourg rundt blev et af de sidste cykelløb for ham.

Som junior slog han Mads Pedersen stort set hver gang i en spurt og blev bl.a. dansk juniormester, men da Michael Carbels karriere lakkede mod enden, stod Mads Pedersen som verdensmester i VM-trøjen.

Michael Carbel havde store resultater. Han blev også dansk U23-mester og vandt sølv i 2014 efter Michael Valgren og bronze i Nysted i 2018 ved DM.

Hans største resultat var VM-bronze i Bergen i Norge i U23-løbet.

Han kørte for Team Bluewater Junior i 2012 og 2013, Michael Skeldes Cult Energi i 2014 og 2015, tyske Team Stölting i 2016, Velo Concept i 2017, Fortuneo-Samsic i 2018, Vejle-holdet Team Waoo i 2019 og sluttede med ganske få løb for Bjarne Riis' NTT-mandskab i 2020.

Michael Carbel har boet i Girona i Spanien sammen med to andre professionelle ryttere, men er nu flyttet hjem til Addit ved Brædstrup.

Han blev nr. 62 i Tour de Langkawi, nr. 108 i Wallonien rundt og nr. 110 i UAE Tour, men udgik af Czech Tour, Luxembourg rundt og Bretagne Classic. Han havde 28 løbsdage og kørte 3967 km i 2020 på grund af coronaen.

En af hans store sejre i storhedstiden var Grand Prix Herning, som han vandt i 2017.

Michael Carbel havde sin styrke i spurtopgørene. Han var en af Danmarks hurtigste i flere år, og med sin unge alder på 25 år er der absolut også mulighed for et comeback, når cykelsporten vender tilbage til en hverdag uden corona.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Næste runde starter: Beboere på to plejecentre får andet stik i denne uge

Danmark

Ny viden om supersmitsom mutation giver håb om tidligere genåbning: - Jeg er vildt meget mere optimistisk

Annonce