Annonce
Danmark

Mette søger lastbilchauffør fra one-night-stand: Er far til hendes søn

En jysk lastbilchauffør - formentlig i 40'erne - er far til en søn, uden at han ved det. Nu efterlyser moderen ham. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En jysk mand formentlig i 40'erne er far til en søn, uden at han ved det. Nu efterlyser moderen manden - for sin søns skyld.

Efterlysning: En efterlysning af faderen til en 11-årig dreng er på Facebook blevet delt tusindvis af gange. Der gemmer sig nemlig en helt særlig historie bag. Formentlig skal den rette mand findes i Østjylland. Det skriver TV2 Østjylland.

Bag efterlysningen står Mette Andersen, og historien tager sit udspring i fødslen af sønnen Oliver den 19. juni 2008. Eller faktisk tager den sit udspring ni måneder tidligere. Her mødes Mette Andersen med en jysk lastbilchauffør, hun har mødt gennem tekst-tv, og det møde bliver skæbnesvangert.

- Vi havde også talt sammen i telefonen flere gange inden, at vi mødes hos mig på Fyn. Her ender vi med at have sex, men med kondom, fortæller Mette Andersen til TV2 Østjylland.

Annonce

Ligner ikke kæresten

Dog gik kondomet i stykker under akten, men alligevel tænker hun ikke nærmere over det. Kort tid efter finder Mette Andersen og en eks-kæreste sammen igen, og da hun omkring ni måneder senere føder en søn, er hun overbevist om, at han er faren.

Men det viser sig ikke at være tilfældet.

- Drengen ligner overhovedet ikke min daværende kæreste, men derimod lastbilchaufføren. Det var ikke, hvad min kæreste og jeg havde regnet med, men efter noget betænkningstid accepterede han det og var som en far for min søn.

I 11 år har familien levet på den måde, men dog med visheden om, at sønnen Olivers far var en ukendt lastbilchauffør. En mand som ingen af dem ved ret meget om. Noget som især har gået Oliver meget på. Derfor har Mette Andersen taget beslutningen om at efterlyse den biologiske far.

- Oliver har altid følt sig anderledes og haft det svært med ikke at have et billede på sin far. Han har lyst til at møde sin far, om det så bare er et kort øjeblik, siger hun og fortsætter:

- Nu er han gammel nok til at forstå tingene og vil have sat et punktum.

Kørte i store dele af Jylland

Derfor er jagten så altså gået ind på faderen, som Mette Andersen desværre ikke ved meget om. De mødtes kun den ene gang i slutningen af 2007 på Ellekratvej nær Blommenslyst vest for Odense. Kontakten blev skabt gennem tekst-tv, hvor de i et stykke tid inden mødet snakkede om løst og fast. Blandt andet om mandens arbejde som lastbilchauffør.

- Han kørte i store dele af Jylland, og kan huske, han nævnte byer som Randers, Aarhus og Viborg. Jeg tror, at han er fra de kanter, men er ikke sikker. Mit mål er at få efterlysningen så bredt ud som overhovedet muligt, fortæller Mette Andersen.

Hun håber nu på, at en mand derude et sted kan kende historien og hende fra billederne på Facebook.

- Jeg vil også gerne slå fast, at jeg ikke søger faderen for at få børnepenge. Det spekulerer mange i på Facebook, men det er ikke min hensigt. Jeg gør det udelukkende for min søns skyld.

Reaktionerne på hendes efterlysning har helt generelt været blandede. Mange har delt den, men flere sætter spørgsmålstegn ved formålet og konsekvenserne.

- Nogle deler billeder af deres mand, bror eller far med mig for at få en bekræftelse på, at det i hvert fald ikke er dem, der er faderen til Oliver. Det er egoistisk. Andre bliver provokeret af min fortælling, men vi er i 2019. Jeg vil ikke undskylde og være ked af, at jeg har fået en søn, lyder det fra Mette Andersen.

Annonce
Forsiden netop nu
HIC

HIC pelsede de sydfynske kaniner

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce