Annonce
Debat

Mette og Morten kan ikke begge få magten

Løftebrud: Det er spændende at følge de igangværende regeringsforhandlinger mellem Mette Frederiksens socialdemokrater og hele forsamlingen af venstrefløjspartier, der har peget på hende som statsminister. Ikke mindst på udlændingeområdet bliver det interessant at se, hvem der vinder armlægningen mellem Mette Frederiksen og radikale Morten Østergaard. Det vil blive helt afgørende for Danmarks udvikling de kommende år.

Mette Frederiksen har højt og helligt lovet danskerne, at der ikke bliver ændret på den stramme udlændingepolitik. Hun vil hellere gå glip af statsministerposten end at lempe på udlændingeområdet, har hun sagt. Det lyder jo glimrende.

Den meget selvbevidste Morten Østergaard vil på den anden have en helt ny retning, hvor der skal sættes en stopper for hjemsendelsespolitikken, hvor afviste asylansøgere, der intet har at gøre i Danmark, skal have langt bedre vilkår, hvor udviste kriminelle udlændinge ikke skal isoleres på øen Lindholm osv. osv. Det vil være en katastrofe for Danmark. Indvandringens negative konsekvenser kender vi kun alt for godt.

De Radikales fremgang ved valget var bl.a. baseret på en massiv vælgerfremgang i landets ghettoområder. Og disse vælgere skylder Morten Østergaard meget. Der er utvivlsomt en forventning om, at Østergaard nu leverer en lempeligere udlændingepolitik som tak for støtten. At han sikrer, at det bliver lettere for muslimske indvandrere at komme hertil, at de får højere offentlige ydelser og bedre vilkår, når de er her, og at der i det hele taget bliver åbnet op en stadig større islamisering af dele af det danske samfund. Det er resultater, som vil vække glæde hos de imamer og andre islamister, der har gået forrest med henblik på at sikre muslimsk opbakning til især de Radikale og Enhedslisten.

Mette Frederiksen og Morten Østergaard kan ikke begge få magt, som de har agt. Enten bliver udlændingepolitikken bevaret, eller også bliver den lempet. Det er enten-eller. Og jeg kan love, at i Dansk Folkeparti holder vi nøje øje med, om Mette Frederiksen holder sine løfter til danskerne. Eller om det hele ender i et kolossalt løftebrud…

Annonce
Marie Krarup
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Brædstrup bobler efter 10 flade år

Der var engang... at Brædstrup var en driftig by med eget sygehus, eget rådhus og kommune, egen ret, masser af butikker, travle virksomheder og aktivt foreningsliv. Borgerne var med god grund stolte af deres by. Men så ramte centraliseringens bølge med voldsom kraft. 1. januar 2007 trådte kommunalreformen i kraft og efterlod Brædstrup som en del af Horsens Kommune. Tilbage i det lokale rådhus var kun en ensom borgerservice-afdeling. Samme år blev Retten i Brædstrup nedlagt og lagt ind under Horsens. Tinghuset blev rømmet, og både retsmøder og ansatte forsvandt. To år senere var det Brædstrup Sygehus, der blev ramt. De almindelige sygehusafdelinger lukkede, og i det store bygningskompleks, som i sin glansperiode var arbejdsplads for 200, er nu blot et livstilscenter. For Brædstrup var centraliseringen en mavepuster af rang. Byen ømmede sig og havde mere end svært ved at rumme sætningen "lagt ind under Horsens". Selvfølelsen kom under pres, og i 10 flade år talte byens borgere meget om mistet storhed og om, hvordan alt for meget gik deres næse forbi - og hvor synd det var for dem og byen. Det hjalp lidt, da Brædstrup blev udpeget som hjemsted for et nybygget hospice, der åbnede i 2015. Men det store skub kom først, da Horsens Kommune i 2017 besluttede at bruge 18 millioner kroner på en områdefornyelse. Lokale, driftige erhvervsfolk fulgte kort efter trop og besluttede at kaste penge og gode ideer ind i en række projekter. I dag bobler Brædstrup af byggeplaner. Og al selvmedlidenhed var udvisket, da DLG for kort tid siden besluttede at bygge ud for 100-200 millioner kroner. Investeringerne har givet ny selvtillid og tro på fremtiden. Forhåbentlig kan det omsættes til, at Brædstrup i næste step lykkes med at få løftet bymidten og de forfaldne ejendomme, der præger den. En udvikling, der allerede er i gang. Energi Midts forladte bygninger i centrum erstattes af et boligområde, og på grunden, hvor den nedslidte Brædstrup Kro tidligere stod, er håndværkerne i fuld gang, også med boliger. Så jo, nu bobler det i Brædstrup igen.

Annonce