Annonce
Horsens

Mette Juul missede DMA-pris

Mette Juul har fået masser af roser for sit album "Change" - et album, der også rummer nummeret "At Home (There Is A Song)", som fortæller om hendes møde med musikken gennem moderens stemme i barndommens Hornsyld. PR-foto
I et stærkt felt måtte jazz-sangerinde fra Hornsyld se sig slået. Sinne Eeg løb med "Året Vokaljazzudgivelse" ved prisfesten i Bremen Teater.
Annonce

Prisuddeling: Torsdag aften fandt årets Danish Music Awards Jazz-priser nye ejere ved en fest i Bremen Teater i København. Mette Juul, der har rødder i Hornsyld, var nomineret, men måtte gå tomhændet hjem.

Sangerinden, som også var DMA-nomineret i 2016, var denne gang indstillet i kategorien "Årets Vokaljazzudgivelse" for det roste album "Change".


Det er altid musikken, det handler om mere end os hver især.

Mette Juul


Ud over Juul bestod finale-feltet af Marie Mørck Quartet for "Fooling Aorund", Cæcilie Nordby for "Portraying", Iris Bergcrantz for "Young Dreams" og Sinne Eeg & The Danish Radio Big Band for "We've Just Begun". Sidstnævnte konstellation vandt.

Annonce

Det handler om musikken

Om Mette Juul forlod Bremen Teater i skuffelse, er dog tvivlsomt.

- Det handler ikke så meget om at vinde som at have vished for, at vi alle er en del af den skabende musikbranche og kan inspirere hinanden. Det er altid musikken, det handler om mere end os hver især, sagde hun i et nyligt interview med Horsens Folkeblad.

Danish Musics Awards Jazz hovedpris "Årets Jazzudgivelse" gik til Maluba Orchestra for "Maluba Orchestra", oplyser organisationen Jazz Danmark på sin hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce