Annonce
Danmark

Mette Frederiksen til 22 borgmestre: Vi lover at dække regningen

Mette Frederiksen taler på Konference om Danmark som grøn vindernation arrangeret af Concito i samarbejde med Synergi, Vindmølleindustrien og Ingeniørforeningen, i København, onsdag den 13. marts 2019. Regeringen og DF indgår aftale om at investere 112, 7 milliarder kroner i veje og jernbaner. Især nye vejprojekter prioriteres, hvilket skaber røre i rød blok. Det skriver Ritzau, onsdag den 13. marts 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Socialdemokratiets statsministerkandidat, Mette Frederiksen, om de 22 borgmestres opråb:

- Hvad siger du til, at 22 borgmestre opfordrer dig til at bruge det meste af det økonomiske råderum på at finansiere, at der kommer flere ældre og børn?

- Det er jeg enig i, og på den måde er jeg jo mere enig med borgmestrene, end jeg er enig med Lars Løkke Rasmussen.

- Men regeringen gav jo i 2019 kommunerne penge nok til at dække det demografiske træk?

- Men det er jo ikke rigtigt. Der står det modsatte i regeringens egen økonomiske politik. Hvis regeringen var enig med borgmestrene, kunne de jo skrive det ind, ligesom vi har gjort i vores økonomiske politik.

- Borgmestrene er nervøse for, at også du udsteder for mange løfter i valgkampen, så der ikke bliver råd til at få dækket den demografiske udvikling?

- Jeg kommer ikke med alle mulige løfter i øst og vest, men jeg lover én ting, og det er, at jeg ikke kommer til at gå til valg på skattelettelser.

- Men Lars Løkke Rasmussen vil også give penge til kommunerne, så hvad er egentlig forskellen?

- Det er tomt, for afsætter man ikke pengene i sin økonomiske politik, så er det jo bare en påstand.

- Men I siger samtidig, at I vil effektivisere kommunerne. Giver I så ikke med den ene hånd og tager med den anden?

- Nej, for det afgørende er, om vi dækker det demografiske træk eller ej, og det gør vi. Og så har vi selvfølgelig også nogle idéer til, at der er nogle penge, man kan prioritere anderledes, men det kommer ovenpå.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce