Annonce
Danmark

Mette Frederiksen karikeres i kendt amerikansk tv-show

Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
Lørdag kunne man i tv-showet "Saturday Night Live" se en person karikere statsminister Mette Frederiksen (S).
Annonce

Statsminister Mette Frederiksen (S) blev lørdag karikeret i det amerikanske tv-show "Saturday Night Live".

Undervejs i showet skal den danske statsminister forestille at stå sammen med Norges statsminister, Erna Solberg, på det seneste Nato-topmøde i London.

I en dialog mellem de to karakterer starter Erna Solbergs karakter med at sige:

- Hej Danmark.

- Hej Norge, svarer Mette Frederiksens karakter og fortsætter:

- Nato-konferencen har været så fed i år.

- Enig. Så international og sjov, lyder det fra Erna Solbergs karakter

Mette Frederiksens karakter får pludselig øje på noget uden for kameraet og udbryder:

- Oh my god, se. Det er Trudeau og Macron (henholdsvis premierminister for Canada og præsident for Frankrig, red.). De er så cool.

I samme øjeblik træder de to nye karakterer ind på scenen og får senere i løbet af showet følgeskab af blandt andet to personer, som karikerer den britiske premierminister, Boris Johnson, og den amerikanske præsident, Donald Trump.

Mens Boris Johnson tilbringer tiden på skærmen sammen med Justin Trudeau og Emmanuel Macron, så bliver Donald Trump holdt uden for selskabet.

Både Justin Trudeau og Emmanuel Macron når dog at sende op til flere stikpiller efter Boris Johnson, der bliver karikeret som en lettere uintelligent person.

Sketchen med de forskellige politiske karakterer følger, efter at det nylige Nato-topmøde fik en del. Dog ikke kun på grund af det politiske, men også fordi Justin Trudeau på film blev fanget i at fortælle om et møde, han tidligere havde haft med Donald Trump.

Den canadiske premierminister taler i videoklippet om, at hans pressemøde med den amerikanske præsident trak ud og varede 40 minutter. Han griner lidt og siger:

- Jeg så på hans (Trumps) delegation, som bare tabte kæberne, kan man høre Justin Trudeau sige i klippet.

Siden lød det fra Donald Trump, at Justin Trudeau finder på morsomheder, fordi præsidenten har løftet en pegefinger over for Canada, med krav om at landet bruger to procent af bnp på forsvar. Det er ikke tilfældet nu.

Donald Trump valgte desuden at aflyse et stort pressemøde efter Nato-topmødet, da han mente, at man havde haft pressemøder nok.

Saturday Night Live har været vist siden 1975 og er et af de mest kendte tv-shows i USA.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ikast-Brande

Personbil brød i brand

Horsens

Er mundbind falsk sikkerhed?

Horsens

Så er det nu, det gælder

Annonce