Annonce
Debat

Mette Frederiksen gambler med EU

Forsvarsforbehold: Forleden meddelte statsministeren, at Venstre ønsker en folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet i den kommende valgperiode. Det er et modigt statement - al den stund, at regeringens parlamentariske grundlag, DF, er lodret imod en afskaffelse af forbeholdene.

Desværre lagde Socialdemokratiet straks afstand til forslaget, selv om samtlige statsministre siden 1993 – også socialdemokraternes Poul Nyrup Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt - har været enige om én ting: Målet er, at de danske EU-forbehold skal væk.

Formentlig skyldes denne EU-skepsis til dels forholdet til Dansk Folkeparti. Men med udsigten til, at DF ved valget bliver reduceret til mere naturlig størrelse – måske en halvering – bør det hensyn veje mindre tungt. Vist er befolkningen næppe klar til en afskaffelse af forbeholdene. Men desuagtet bør man som politiker fremlægge og arbejde for den politik, man finder rigtig uden at traske i hælene på meningsmålingerne.

Tilbage står alligevel billedet af en toppolitiker, hvor det ikke er EU-hatten, der trykker. Med forsvaret af EU-forbeholdene accepterer Mette Frederiksen, at Danmark også fremover placerer sig som et B-medlem i samarbejdet uden synderlig indflydelse på forsvar, økonomi og bekæmpelse af kriminalitet.

Argumenterne for en ophævelse af forsvarsforbeholdet er oplagte: Vi står på den ene side overfor et mere aggressivt Rusland og på den anden side en præsident Trump, hvor vi har oplevelsen af, at vi ikke længere helt kan regne med USA's fulde støtte i en krisesituation. ”Europa-hæren”, som var frygten, da vi tog forbeholdet for 25 år siden, har vist sig kun at eksistere som et skræmmebillede i EU-modstandernes forestillingsverden.

Når først Frederiksen er rykket ind i Prins Jørgens Gård og deltager i EU-topmøder med bl.a. kansler Merkel og præsident Macron, vil hun forhåbentlig nå til den erkendelse, at vor tids store udfordringer: klimaet, de økonomiske uligheder, migrantstrømme, kampen mod terror etc. kun kan løses gennem et forstærket EU-samarbejdet og en langt mere aktiv dansk deltagelse i dette. Hvis Mette Frederiksen på det tidspunkt når frem til en ny erkendelse af, at EU-forbeholdene er en klods om benet, skal hun ikke høre et ondt ord…

Annonce
Erik Boel
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Ida Aukens lave selvværd og hykleri

Håndtryk: Muslimske mænd, der ikke giver hånd til kvinder, gør Ida Auken (RV) vred, fordi hun mener, det er kvindeundertrykkende idioti. Ida Auken, præstedatter og selvophøjet moralist, hvis tolerance og rummelighed forekommer mig teoretisk funderet, burde da arbejde med sit selvværd som kvinde, eftersom en "middelalderlig mand" med konservative overfortolkninger af islam pga. manglende håndtryk kan få den stakkels Ida til at opleve det som "et chok" og får hende til at "føle sig forkert". Ida Auken selv bidrager aktivt til at stemple og stigmatisere de såkaldte normale, håndtrykpraktiserende muslimer, når hun i P1 radio udtaler, at "det går udover alle de muslimer, der lever normale liv" (dem der vil trykke Ida i hånden), og at "de betaler regningen for dem, der vælger at fortolke religionen så bogstavnært". Personligt synes jeg, at det er noget pjat at man ikke giver hånd til personer med den modsatte køn, men jeg har til gengæld aldrig følt mig tøsefornærmet eller hysterisk som Ida, de gange en kvinde grundet sin religiøse eller anden overbevisning havde afvist at give mig hånd og i stedet for hilst på mig på en anden måde. Jeg vil aldrig i livet tolke det som manglende respekt for mig som menneske eller som mand. Hjertelighed, oprigtighed og venlighed sidder ikke i håndtrykket, og det burde Ida som medlem af det Radikale Venstre og formentlig belæst præstedatter da vide. Et venligt nik, et par oprigtigt smilende øjne eller hånden på hjertet er for mig mindst lige så respektfuld måde at møde, hilse og anerkende det andet menneske på som et til tider standard- og uengageret håndtryk. Man skal feje for egen dør først. Det er fint nok, at vi kritiserer visse muslimers ortodoksi, men vi må heller ikke glemme, at hver fjerde kvindelig præst i den reformvenlige danske folkekirke har oplevet diskrimination og forskelsbehandling. Således har 57 ud af de 640 præster oplevet at blive nægtet håndtryk af en mandlig kollega. Ida Auken er et tydeligt eksempel på en socialliberal politiker, hvis frisind og tolerance er blevet forurenet af den årelange og umættelige islamofobi og muslimbashing.

Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce