Annonce
Indland

Mette F. er ny statsminister: Vil sætte landet før mig selv

Det er et Danmark i topform, som Mette Frederiksen overtager, men der stadig nok at tage fat på, mener hun.

Danmarks nye statsminister, Mette Frederiksen (S), fik ved overdragelsen af embedet et par kanvasbukser og arbejdshandsker i gave, for nu er det tid til at komme i arbejdstøjet.

Det sagde afgående statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved overdragelsen torsdag eftermiddag.

Mette Frederiksen fremhævede, at hun vil sætte landet først.

- Den position, jeg nu indtager, kræver jo lige præcis, at man er fair og ordentlig, og at man altid sætter danskerne og landet før en selv, siger hun.

Hun har dannet en ren socialdemokratisk regering med 20 ministre, hvoraf syv er kvinder, og 11 er nye ministre.

Lars Løkke Rasmussen fremhæver, at Danmark er i topform, og det er Mette Frederiksen enig i.

- Det er helt rigtigt, Danmark er i topform, og det er vi, fordi vi er dygtige, holder sammen og har et stærkt velfærdssamfund.

- Offentlig og privat sektor er ikke hinandens modsætninger, men faktisk hinandens forudsætninger. Vi har turde bygge et af verdens stærkeste fællesskaber op, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Hushandler er steget med mere end 100 procent: Skanderborg, Hedensted og Horsens topper boligstatistik

Horsens

Til kamp mod nethandel: Butikkernes arbejde har skabt 'positive vinde' i Horsens

Annonce