Annonce
Danmark

Mette F. bekræfter udskydelse af undskyld til grønlandske børn

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En historisk udredning står i vejen for, at statsministeren giver undskyldning til eksperimentbørn i august.

Regeringen fastholder at give en undskyldning til de 22 såkaldte eksperimentbørn fra Grønland.

Men undskyldningen vil først falde, når den historiske udredning af børnenes forløb står klar senest 1. juni 2020.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse i forbindelse med et møde fredag mellem statsministeren og landsstyreformand Kim Kielsen.

Mette Frederiksen (S) sagde ellers i sin tale under Folkemødet på Bornholm i juni, at det første, hun ville gøre som statsminister, var at give en undskyldning til Godhavnsdrengene og "børn, der blev udsat for at blive tvunget til at være danske".

- Derfor, hvis nogen spørger, hvad er det første, du vil gøre, hvis du bliver statsminister, så er det første, jeg vil gøre på vegne af vores fortid og vores nutid og vores fremtid - på vegne af os alle sammen - give dem (Godhavnsdrengene og eksperimentbørnene, red.) en undskyldning, sagde Mette Frederiksen blandt andet i sin tale.

Mette Frederiksen har inviteret Godhavnsdrengene på Marienborg til en officiel undskyldning 13. august. De 22 grønlandske børns invitation lader sig vente.

Udskydelsen har vakt undren hos Enhedslistens grønlandsordfører Christian Juhl.

- Det er noget skidt. Hun (Mette Frederiksen, red.) var meget klar i sin tale om, at det var det første hun vil gøre, når hun blev statsminister.

- Begge de sager, hvor der var tale om en undskyldning, nemlig Godhavn- og eksperimentbørnene, er meget veldokumenteret, og der er ingen grund til at udskyde det, siger Christian Juhl.

De 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951, var et led af et socialt eksperiment, hvor de skulle lægge det grønlandske af sig og blive en dansktalende elite i Grønland.

Den historiske udredning om de 22 grønlandske børn blev sat i gang af den daværende VLAK-regering og den grønlandske regering i februar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce