Annoncørbetalt indhold

Mette får elektrisk stimulation flere gange om ugen: "Det har gjort mig til den mor, jeg gerne vil være"

Ved at bruge stimulering med elektricitet kan man “vække” muskelfibre, der er gået i dvale - eksempelvis efter en operation.
Indtil for nylig måtte 44-årige Mette Skovlund støtte sig til krykker for at komme omkring. Takket være stædighed og elektrisk stimulation kan hun i dag cykle rundt med sine to sønner og leve et meningsfyldt liv.

For tre år siden havde Mette Skovlund næsten givet op.

På trods af, at hun statistisk set bare var midtvejs i livet, havde hun kun udsigt til et liv med krykker og kørestol. Langt fra det aktive liv, som hun drømte om. Langt fra den aktive mor, som hun drømte om at være for sine to sønner.

Problemerne var opstået efter en operation i venstre knæ. Egentlig gik operationen, som den skulle, men fordi Mette Skovlund mange år forinden havde fået konstateret sygdommen sklerose, opstod der komplikationer.

Sklerosen havde lagt sig som en blokade omkring knæet og lammet musklerne, så hun ikke kunne komme op at gå eller stå.

"Seks uger efter operationen kom jeg ind på sygehuset, fordi jeg skulle begynde at genoptræne. Men jeg væltede bare, jeg kunne overhovedet ikke holde mig oprejst. Alle musklerne i mit venstre ben var stået af," husker Mette Skovlund.

Hun forsøgte næsten alt i kampen for at komme på fode igen, men uden held.

En langsom start

I december 2016 skete der dog noget. Mette Skovlund var taget til sundhedsmesse i Horsens Sundhedshus, hvor Proaktiv Fysioterapi havde en stand. Her mødte hun ledende fysioterapeut Louise Stitz, der bad hende om at komme op i klinikken i Horsens ugen efter.

Louise Stitz er uddannet i elektrisk stimulation og var derfor sikker på, at hun kunne hjælpe hende med at få gang i benet igen. Så selvom Mette Skovlund var en smule skeptisk, valgte hun alligevel at møde op hos Proaktiv mandagen efter.

Det er hun lykkelig for i dag.

"Jeg tænker sommetider på, hvordan mit liv ville have set ud, hvis jeg ikke var taget på den sundhedsmesse og havde mødt Louise. Så havde mit liv været helt anderledes, og det er ikke positivt ment," fortæller Mette Skovlund.

Øm og træt … uden at lave noget

Hun husker tydeligt de første gange i klinikken, da hun kom og fik strøm. De små elektroder blev klistret på hendes venstre knæ, og så skulle hun sidde stille på en stol i 20 minutter.

"Jeg syntes, at det var åndssvagt de første par gange. Jeg sad jo bare og lavede ingenting. Men når jeg kom hjem, var jeg alligevel øm og træt. Det føltes som om, at jeg havde knoklet røven ud af bukserne," husker hun.

Efter en langsom opstart begyndte hun at træne med en elastik rundt om benet og stolen. Stille og roligt blev knæet bedre, fordi musklerne omkring det blev stærkere. Helt uden, at sener og led blev overbelastet.

Den elektriske stimulation havde samtidig en smertelindrende effekt på Mette Skovlund, der ikke kan tåle smertestillende medicin, og derfor har levet med store smerter, siden hun fik konstateret Neue Sarkoidose og Sklerose i år 2000.

I sommer smed hun sine krykker efter tre års behandling med strøm, og glæden er ikke til at tage fejl af.

"Jeg plejer at sige, at strømtræningen har givet mig livet tilbage. Nu bruger jeg det som supplement til min træning, hvor jeg laver forskellige øvelser med elektroderne på. Det gør min træning dobbelt så effektiv, uden at jeg skal bruge dobbelt så meget energi," fortæller Mette Skovlund.

Sygdommen puster hende dog hele tiden i nakken, og det vil fortsat kræve hård træning at holde sig på benene. Heldigvis er hun glad for at træne.

"Der er så meget, der er taget fra mig, men træningen kan jeg selv styre og bestemme over. Jeg har ikke den samme energi hver dag, så sommetider kommer jeg bare herned og kigger på de andre, men så er jeg alligevel kommet afsted. Og det er faktisk en sejr," fortæller hun.

En ekstra familie

Det er lidt forskelligt, hvor meget Mette Skovlund træner med elektroder på. Men helst fire til fem gange om ugen. Hun holder særligt af mandagsholdet, der har trænet sammen i over to år. Nogen har haft en hjerneblødning eller en blodprop, og andre har sklerose ligesom hende selv.

De hjælper hinanden med at flytte elektroderne rundt på kroppen, mens de bliver instrueret i forskellige øvelser. Og bagefter er der socialt samvær med rundstykker, kaffe og snak.

"Vi kender hinanden så godt efterhånden, for vi ses jo næsten hver dag. Det er lidt som en ekstra familie, for vi har bare noget særligt sammen. Vi kan sætte os ind i, hvordan det er at have smerter. Men det er egentlig sjældent, at vi snakker om sygdom," fortæller hun.

Mette Skovlund havde aldrig turdet håbe på, at hendes knæ ville kunne holde til at bevæge sig ubesværet rundt. Men takket være den elektriske stimulation og en god portion stædighed er musklerne omkring knæet blevet styrket tilstrækkeligt til, at hun kan gå og cykle rundt.

Så nu har hun købt en mountainbike og cykler rundt med sine to sønner på 21 og 22 år. For dem har sygdommen altid været en del af familiefortællingen, så de nyder at kunne dele en fælles fritidsinteresse for første gang nogensinde.

"Man sætter virkelig pris på at kunne gå og cykle rundt, når man har prøvet det modsatte. Træning med elektroder gør, at jeg kan sparke ekstra røv – og være den mor, jeg altid gerne har villet være."

Strøm hjælper mange

Fysioterapeut Louise Stitz har benyttet elektrisk stimulation de seneste ni år, så hun har opbygget masser af erfaring med den effektive behandlingsform.

Man har vidst længe, at alle vores celler er elektrisk ladede. Det nye er så, at man har fundet ud af, hvordan man kan komme ind og arbejde med muskelfibrene. Og det er det, man gerne vil med den elektriske behandling.

"De seneste 30 år har man brugt strøm mod fantomsmerter, og nu har man så fundet ud af, at man også kan komme ind i de styrkende- og udholdende muskelfibre. Det er faktisk genialt," siger Louise Stitz.

For hende er det blevet helt naturligt at bruge den elektriske stimulation til genoptræning og smertelindring. Strømmen går ind og vækker muskelfibrene, der er gået i dvale - eksempelvis efter en operation. Det kan nemlig være svært for hjernen selv at få kontakt til dem igen.

"Normalt fungerer det jo sådan, at hjernen sender en besked til musklen, og så fyrer musklen lynhurtigt et signal op til hjernen igen. Men efter en operation kan signalet være dårligt, og dermed kan det være næsten umuligt at få ordentligt gang i musklerne igen. Men det kan strømmen hjælpe med," fortæller hun.

Målgruppen for den elektriske stimulation er bred. Det kan både være eliteudøveren, der har brug for at udvide sin muskelkapacitet, det kan være en nyopereret knæpatient, eller det kan være en sklerosepatient, der har brug for en kort, men effektiv træning.

Faktaboks - elektrisk stimulation

  • Ved brug af elektrisk stimulation i genoptræningsprocessen kan man "vække" muskelfibre, som hjernen ikke selv kan få kontakt til igen.

  • Elektrisk stimulation anvendes til undersøgelse, genoptræning og selvtræning af alle personer.

  • Desuden er det særdeles velegnet til nyopererede, hoftepatienter, patienter med hjerneskade samt idrætsfolk, som har behov for forbedringer med fokus på stabilitet, mobilitet, koordination og styrke.

Kilde: Proaktiv

Ved at bruge stimulering med elektricitet kan man “vække” muskelfibre, der er gået i dvale - eksempelvis efter en operation.
Ved at bruge stimulering med elektricitet kan man “vække” muskelfibre, der er gået i dvale - eksempelvis efter en operation.
Annonce

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.