Annonce
Odder

Metal i Forsamlingshuset - nu med coronaregler

Dans og deslige bliver forbudt, når Metal i Forsamlinghuset på lørdag afvikler koncert i Gylling. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce

Gylling: Selv efter et halvt år bliver mange begivenheder løbende aflyst på grund af corona – men ikke ”Metal i Forsamlingshuset”, som løber af stablen lørdag 10. oktober.

Dog bliver koncerten, som rummer hele fem bands, afviklet under noget anderledes forudsætninger, idet alle corona-restriktioner naturligvis skal overholdes.

Først og fremmest åbnes dørene allerede klokken 16-16.50, hvor alle gæster også skal ankomme gruppevis sammen med dem, de vil sidde ved bord sammen med. Af samme grund oplyser arrangørerne, at de kan blive nødt til at afvise ”løsgængere” ved døren.

Det første band Killing går på scenen klokken 16.50, og derefter kører det slag i slag indtil klokken 22, hvor forsamlingshuset skal være ryddet.

Der er dog, trods den tidlige start, ingen risiko for at skulle gå rundt med brummende maver. Arrangørerne placerer nemlig en vaskeægte pølsevogn på gårdspladsen, hvor man må være 50 mennesker af gangen. Øl vil til gengæld blive serveret ved bordene.

De fem bands, der spiller denne lørdag, er Killing, Seizing Blackwater, Anoxia, Slowjoint og Lipid. Man kan købe billetter på https://www.odderbilletten.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce