Annonce
Debat

Metal-formand: Derfor er det også helt på sin plads, at vi stiller markante krav om lønforhøjelser

Henrik Fausing. Arkivfoto

Læserbrev: Pensionsmulighed for nedslidte? Meget vigtig.

Skærpet kamp mod social dumping? Stadig et aktuelt og vigtigt emne.

Flere unge i faglige uddannelser? Altafgørende for vores fælles fremtid.

Temaer, som vi i fagbevægelsen skal have holdninger til, både op mod et Folketingsvalg og op mod næste overenskomstfornyelse. Valget kommer her i foråret - overenskomsten skal fornys næste år.

Men når vi nærmer os OK 2020, er det også vigtigt, at vi får forklaret vores modpart, arbejdsgiverne, at det er tid til reelle lønforbedringer på rigtig mange områder.

Nogle arbejdsgivere snakker, som om krisen, der begyndte for 10 år siden, fortsætter for fuld styrke. Nej, lønstigninger har vi slet ikke råd til, hvis vi skal bevare konkurrenceevnen.

Men en yderst beskeden lønstigning på omkring to pct. om året, som vi har set det de seneste år, modsvarer jo slet ikke, hvad vore virksomheder har kunnet banke ind på bundlinjen.

Mens aktionærer og chefer i masser af tilfælde har scoret pæne - i nogle tilfælde endda overvældende pæne - løn- og udbyttestigninger, har lønmodtagerne alt for længe pænt holdt sig tilbage, formentlig med ordene i baghovedet fra dengang, det virkelig kneb:

Vi må nok hellere lade være med at kræve noget særligt - der er vist ikke råd til, at vi får mere i løn.

Men det er jo ikke cheferne, men lønmodtagerne, der har skabt de nye og i mange tilfælde store overskud i både små, mellemstore og store danske virksomheder.

Derfor er det også helt på sin plads, at vi ved de kommende overenskomstforhandlinger stiller markante krav om lønforhøjelser.

Indtil da er det også vigtigt, at vi ude på arbejdspladserne i minimallønsområdet bliver skarpere til at få fortalt, at vi faktisk har gjort os fortjent til lønstigninger. Også på mere end to pct. om året.

Vi har vist, at vi er klar til at holde igen, når det kniber. Det bærer desværre ikke lønnen i sig selv - den skal vi være klar til at kræve, når nu vinden er vendt, og de sorte tal bliver større og større på bundlinjerne.

Annonce

Mens aktionærer og chefer i masser af tilfælde har scoret pæne - i nogle tilfælde endda overvældende pæne - løn- og udbyttestigninger, har lønmodtagerne alt for længe pænt holdt sig tilbage, formentlig med ordene i baghovedet fra dengang, det virkelig kneb: Vi må nok hellere lade være med at kræve noget særligt - der er vist ikke råd til, at vi får mere i løn.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

8. klasse-elev fra Vejle: Alkohol fylder for meget i unge danskeres liv

Læserbrev: Min oplevelse er, at langt de fleste har brug for at være påvirket af alkohol til en fest for at have det sjovt, og hvis man holder fest uden alkohol, er man kikset. Mange spiller også smart med at drikke, så andre får lyst til det. Tallet blandt unge, der drikker, er steget. Statistikkerne viser, at hver tiende på 11 år har drukket alkohol, at en tredjedel af alle på 13 år har drukket alkohol, og at 80 pct. på 15 år har drukket alkohol. Halvdelen af 15-årige drenge har været fulde mindst to gange, mens en tredjedel af 15-årige piger har været fulde mindst to gange. Konsekvensen af dette er, at unge, som drikker meget, øger risikoen for at ende i trafikulykker og slagsmål, have ubeskyttet samleje, få alkoholforgiftning og skade helbredet og indlæring. Den alkoholkultur, man er opvokset i, har indflydelse på, hvordan ens forbrug bliver. Jeg synes, at alkohol fylder alt for meget. Jeg synes, at det er så ærgerligt, at folk stort set ikke kan holde fest uden alkohol. Engang da jeg gjorde det i 7. klasse, var der en skrev til mig, at det var kikset. Hvorfor skal det fylde så meget? Hvorfor kan så mange ikke have en sjov fest uden at være påvirket? Personligt drikker jeg selv, men ikke i store mængder nok til at blive påvirket. Hvorfor jeg så overhovedet drikker, hvis jeg ikke bliver påvirket, ved jeg ikke helt selv. Det kom nok bare af sig selv, i og med at de andre drak, men det er heller ikke noget, jeg som sådan er stolt af. Men jeg synes bare, at det er ærgerligt, at så mange ikke kan have en sjov aften uden nærvær i normal tilstand. Hvordan man kan lave om på det, har jeg ærligt talt ingen idé om. En enkelt idé kunne være, at straffen for kiosker, der sælger alkohol til unge, skal være, at de ikke skal have mulighed for at drive deres kiosk længere. Man kunne også inddrage det i undervisningen i skolen, så folk er mere opmærksomme på konsekvenserne.

Annonce