Annonce
Ikast-Brande

Messecenter afskediger 66 medarbejdere

Messecenter Herning kunne før coronaen samle tusinder af mennesker til store arrangementer såsom denne feriemesse i 2017. Arkivfoto: Jørgen Schultz
Annonce

Midtjylland/Herning: Messecenter Herning - MCH afskediger nu 66 medarbejdere på grund af coronakrisen. Fem måneder uden indtjening og udsigt til langvarige følger af krisen betyder, at koncernen er nødsaget til at nedlægge hver fjerde stilling, lyder det i en pressemeddelelse fra MCH.

"MCH-koncernen oplever på samtlige forretningsområder en dyb og langvarig krise grundet covid-19. Det fører nu til, at MCH A/S tilpasser organisationen og nedlægger 66 stillinger, som både omfatter afskedigelser og naturlig afgang", hedder det videre i meddelelsen.

MCH blev reelt lukket ned 11. marts sammen med store dele af samfundet. Virksomheden har siden gjort brug af alle relevante hjælpepakker og hjemsendte næsten samtlige medarbejdere i marts.

- Vores forretning er baseret på, at mange mennesker mødes. Af sidste års flere end en million besøgende i MCH deltog 97 procent i arrangementer for flere end 500. Nedlukningen i marts og de efterfølgende restriktioner betød, at vi i mere end fem måneder hverken havde gæster, aktiviteter eller nogen form for indtægter, udtaler Georg Sørensen, administrerende direktør i MCH A/S.

I august kunne MCH i begrænset omfang at gennemføre Formland-messen, der dog som forventet var betydeligt mindre end normalt. Koncernens øvrige aktiviteter indenfor kultur samt møder og kongresser er ligeledes stadig alvorligt ramt af forsamlingsforbuddet på 500 personer. Det betyder, at der er meget lange udsigter til en normalisering af MCH.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Norsk opgørelse viser, at ni ud af ti coronadøde havde kronisk sygdom

AC Horsens

Kampen minut for minut: AC Horsens var nedspillet totalt og tabte trods fin slutspurt

Annonce