Annonce
Danmark

Mere is og rosé: Hedebølge ændrer vores forbrugsadfærd

Juli har været mindre varm end sidste år, men nu er temperaturer over 30 grader på vej. Foto: Camilla Rønde/Ritzau Scanpix
Temperaturerne stiger til over 30 grader flere steder i landet i de kommende dage, og det kommer til at påvirke vores vaner, heriblandt vores indkøb. Hos både Coop og Salling Group er man forberedt på en stigende efterspørgsel på sommervarer.

Hedebølge: Varmen er på vej mod den højeste temperaturmåling i juli i de kommende dage, og det kommer til at påvirke vores indkøbsadfærd - ikke mindst hvad angår mad og drikke. Der bliver solgt langt flere varer til grillen, og vi skal have noget kold væske, når varmen maser sig på. Det forklarer Jens Juul Nielsen, informationsdirektør hos Coop.

- Vi har en forventning om specielt i slutningen af ugen, hvor det for alvor bliver varmt, at kunne sælge ekstra meget is, koldskål, rosévin, øl og vandog ting til grillen. Særligt med is og rosévin flerdobles salget, siger han.

Også hos Salling Group, som blandt andet består af Bilka, Netto og Føtex, er der foruden madvarer forventninger til større salg af blandt andet shorts og badetøj, badebassiner, vandlegetøj og havemøbler ifølge kommunikationskonsulent Mai Bakmand.

Det er ikke bare andre varer, vi køber, vi handler heller ikke de samme steder, som vi plejer, når det bliver ekstra varmt, forklarer Jens Juul Nielsen.

- Det er især i butikker, der ligger tæt på strandene, at salget stiger, for folk kører ikke ind til de større byer, og derfor vil der nok blive mere plads i de større butikker i de store byer og travlhed i vores mindre butikker ude på landet, siger han.

Annonce

Varsel fra DMI: Hedebølge i Danmark

DMI har de næste dage varslet temperaturer mellem 28 og 30 grader, og nogle steder op til 32 grader. Det er varme, som kommer fra det sydlige og østlige Europa, og som vil vare frem til weekenden, hvor temperaturerne bliver lavere.

DMI forventer, at hedebølgen kommer til at kunne mærkes mest i Syd-, Vest- og Midtjylland, på Fyn og i Nord- og Vestsjælland.

På både Bornholm, Falster og andre steder ved kysterne vil der ifølge DMI ikke komme lige så høje temperaturer som i resten af landet.

Betaler lidt ekstra

En hedebølge er ifølge DMI, når gennemsnittet af dagens højeste temperaturer er over 28 grader tre dage i træk, og prognoserne viser frem til lørdag også varme nætter, hvor det ikke bliver under 20 grader.

Ifølge Jens Juul Nielsen får varmen og feriestemningen os til at købe ekstra ind i butikkerne.

- Vi er tilbøjelige til at forkæle os selv lidt ekstra, når det bliver varmt, og vi kigger lidt mindre på pengepungen, siger han.

Sidste sommer var et rekordår på flere parametre. Danskerne oplevede lange perioder med varme temperaturer og kun få dage med regn. 2018 blev den mest tørkeramte periode i de seneste hundrede år og rekord i antal solskinstimer. I år har det været anderledes med mere normalt vejr ifølge DMI, som under en midtvejsstatus i juli kunne sammenligne denne sommer med sommeren i 2017, som var både koldere og vådere.

- Sidste år startede den varme periode med hedebølge en del tidligere, så vores salg af sommervarer kommer til at toppe lidt senere på sæsonen i år, siger Mai Bakmand fra Salling Group.

Sommersalget med nydelsesvarer har ifølge Coop også været mindre i år sammenlignet med sommeren i 2018.

- Det har ikke været samme supersommer som sidste år, så vi vil glæde os til varmen i de kommende dage, siger Jens Juul Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Erhverv For abonnenter

Håndværk og håndmadder giver smør på brødet: Otte nye regnskaber fra lokale firmaer

Annonce