Annonce
Erhverv

Mere gods over kajen på Horsens Havn: 2018 blev næstbedste år nogensinde

Der var travlt med lastning og losning på Horsens Havn i 2018. Omsætningen målt i vægt løb op i 786.557 ton. Arkivfoto

2018 var et travlt år på Horsens Havn. I forhold til året før røg der 37.000 ton mere gods over kajen.

Horsens: Erhvervshavnen Horsens Havn har gjort status på 2018, hvor omsætningen målt i ton løb op i 786.557.

Det er 37.000 ton mere end året før, og det er havnens næstbedste omsætning nogensinde - kun overgået af et usædvanligt rekordår i 2016.

Det fremgår af havnens nyhedsbrev.

Havnen oplever en jævn og stabil stigning i både de daglige aktiviteter og interesse fra virksomheder, og selvom enkelte kunder reducerer deres aktivitet, kommer der stadig flere til, oplyser havnedirektør Claus Holm Christensen.

Annonce

Kortere kaj

Han påpeger samtidig, at stigningen i gods er hentet, selvom den samlede længde af kajen er kortere end tidligere år.

- Når omsætningen stiger, og havnen råder over mindre kajplads, stiller det naturligvis store krav til koordinering i hverdagen, så vi løser opgaverne så fleksibelt som muligt. Det gælder ikke kun internt og i forhold til kunderne, men også i forhold til vores naboer.

- Vi vurderer derfor hele tiden, hvordan Horsens Havn og dens brugere kan optimere vores processer og opgaver, så det både er til gavn for havnen og de nærmeste omgivelser, udtaler havnedirektøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Annonce