Annonce
Horsens

Mere end hver tredje har gjort det: Vi prøver i butikken og køber på nettet

En undersøgelse, foretaget af sælgernes fagforening, Business Danmark, viste i august, at mere end hver tredje af os synes, at det er helt i orden at gå ind i en butik og prøve en vare - for så at gå hjem og købe den på nettet. Arkivfoto: Jørgen Hasseriis
Mere end hver tredje synes, at det er okay at spørge i butikken - for så at gå hjem og købe varen på nettet, siger undersøgelse.

Horsens: Er det okay at gå ind i en butik og teste en vare, for så at gå hjem og købe den på nettet?

- Ja, det er det, lyder svaret ifølge en undersøgelse fra fagforeningen Business Danmark fra mere end hver tredje dansker.

Business Danmark satte midt på året gang i en undersøgelse, hvor den sammen med analysefirmaet Userneeds spurgte et repræsentativt udsnit af danskerne - 1000 personer i alderen 18-75 år - om deres handelsvaner. Med det sigte at finde ud af vores handelsmønster, når vi går i butikkerne.

I august kom konklusionen så.

Det står skidt til, konstaterer kommunikationschef i Business Danmark, Michael Krag-Svendsen.

- Mere end hver tredje forbruger svarede ja til, at de synes, det er helt okay at teste en vare i en butik for så at købe den på en anden virksomheds hjemmeside, fortæller han.

Annonce

Hvem står bag undersøgelsen

*Business Danmarks undersøgelse af 12. august 2019 kan læses her: www.businessdanmark.dk/om-os/presserum/pressemeddelelser/vi-sporger-i-butikken-men-kober-pa-nettet/

* Business Danmark blev grundlagt i 1949 under navnet Danmarks Aktive Handelsrejsende, men skiftede i 1996 navn til Danske Sælgere. Efterhånden indlemmedes også marketingfolk, og fra 2006 har fagforeningen kaldt sig Business Danmark. Medlemstallet er i dag på 28.000 og består af sælgere, salgsledere, marketingsfolk og selvstændigt forretningsdrivende. En tredjedel af medlemmerne sælger til detailhandelsbranchen.

kilde: businessdanmark.dk

Det er jo... snylteri

Undersøgelsen kaster ikke bare et analytisk lys, men også et moralsk over vores forbrugsmønster, mener Michael Krag-Svendsen, der synes, at det er et vigtigt at sætte ind med handling.

For undersøgelsen peger på et problem.

- Det er den første undersøgelse, vi har lavet af det, men vi lavede den, fordi branchen er under pres fra nethandlen. Branchen har forandret sig meget, og hvis vi fortsat skal kunne leve af detailhandel, er vi nødt til at blive dygtigere og gøre opmærksom på problemet.

- Vi har som fagforening ikke direkte indflydelse på udviklingen i detailhandlen, men vi kan råbe op og analysere situationen og finde ud af, hvor vi er på vej hen, konstaterer han.

Business Danmark har 28.000 medlemmer og består af salgs- og marketingfolk, hvoraf cirka en tredjedel sælger til detailhandelen.

Butikkerne oplever adfærden som et problem, fortæller Michael Krag-Svendsen, og selv om snylteri ikke har været overskriften på undersøgelsen, medgiver han, at det reelt er kernen i problemet.

Kan man i virkeligheden ikke bare kalde det her for snylteri. Det er vel det, der er tale om?

- Jo, det har du ret i. Det er ikke et ord, vi har brugt, men reelt er det jo det, der sker, når kunderne går ind i en butik med det formål at prøve vare for så at gå hjem og købe den andetsteds på nettet. Det er snylteri, svarer kommunikationschefen.

Ris til egen røv

- Butikkerne siger, at de har et problem, og de oplever en stigende tendens. Undersøgelsen siger jo noget om den handelsmoral, danskerne har i dag. Hvis man ser på det som samfund, var der ikke i nærheden af de muligheder før nettet kom, mener han.

Michael Krag-Svendsen konstaterer dog, at det langtfra er hele huset, der brænder. Ifølge Dansk Erhverv lagde vi 404 milliarder kroner i detailhandlen i 2017. Heraf spenderede vi de 29 i danske og 14 i udenlandske netbutikker. Det betyder, at for hver gang, der bliver brugt 10 kroner på varer i detailhandlen, går kun 1 krone til e-handel.

- Detailhandlen er stadig den store motor, men væksten i internethandlen stiger og stiger, så selv om 8 ud af 10 kroner lægges i butikkerne, er vi nødt til at være opmærksomme på problemet. Det handler jo også om, at vi lægger pengene lokalt. Ved nethandlen er det firmaer i Sverige, Tyskland, USA og så videre, der render med pengene, pointerer han.

Men hvordan løser man problemet?

- At sikre liv i gågaderne og sammenhængskraft i lokalsamfundet er ikke en opgave, de enkelte lokale butikker kan løse alene. Der skal en samlet indsats til fra både handelsstandsforeninger og erhvervsråd, siger han og tilføjer:

- Og så skal forbrugerne spørge sig selv, om de ønsker øde gågader med pizzeriaer og genbrugsbutikker. Vil man hellere have en sprudlende by og et rigt lokalt handelsliv, skal man også lægge sine kroner lokalt, ellers er det ris til egen røv, når butikkerne forsvinder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvorfor er kontrol og straf altid løsningen?

Fagbladet 3F og DR Nyheder har over de seneste dage afdækket en række uhyrlige forhold om kinesiske kokke ansat i danske restauranter. Kokke har fortalt om, at de bliver spist af med meget lav løn, kummerlige boligforhold og næsten ingen fritid. Dokumentationen viser, at nogle restauranter har spekuleret i at udnytte den såkaldte beløbsordning, der gør det muligt at hente ikke-EU-borgere til Danmark for at arbejde. Ordningen er sat i verden for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til Danmark, og den fungerer grundlæggende sådan, at hvis der betales en månedsløn på minimum 35.582 kr., og ansættelsen ellers er efter danske forhold, kan der udstedes opholdstilladelse. De to medier, Fagbladet 3F og DR Nyheder, har påvist, at der på et socialt medie i Kina søges efter kokke til danske restauranter - til ansættelsesvilkår, som er langt fra danske normer. DR har spurgt integrationsminister Mattias Tesfaye (S), hvordan han vil løse problemet, og her tyr han til en klassisk model: øget kontrol og hårdere straffe til de virksomheder, der snyder. Men hvorfor er det, at kontrol og straf (næsten) altid bliver standardsvaret til at løse problemer med brodne kar? I en sag som denne sker det endda, længe inden man har et billede af, hvor udbredt problemet er. Kunne det være, at der var en bedre løsning. Et velkomst-møde for alle, der kommer til Danmark på besøgsordningen måske? Eller kunne det være, at problemet slet ikke er så stort? Som Fagbladet 3F skriver, var der i 2018 582 kinesere i Danmark på beløbsordningen. Men det er ikke ensbetydende med, at alle 582 er blevet udnyttet af deres arbejdsgivere. Det kan godt være, at en nærmere undersøgelse viser, at der skal mere kontrol til, eller at der skal være hårdere straffe til restauratører, der udnytter arbejdsivrige kinesiske kokke. Men jeg bliver simpelthen så træt, når kontrol og straf igen og igen bliver danske politikeres standardsvar på, hvordan vi løser et problem. For kontrol og straf ændrer ikke ved, at der er folk, der vil forsøge at snyde systemet. Så lad os nogle gange prøve at se, om der kan være andre løsninger.

112 For abonnenter

Politiet måtte sende ekstra mandskab til Endelave for at tackle demensramt

Erhverv For abonnenter

17-årige Lasse måtte køres til salgsmøder af sin mor: Nu sælger han 225.000 lammeskind om året

Annonce