Annonce
Udland

Mercosur-lande lukker frihandelsaftale under Amazonas-krise

Sergio Lima/Ritzau Scanpix
De sydamerikanske Mercosur-lande er nået frem til en frihandelsaftale med fire europæiske lande i Efta.

De sydamerikanske Mercosur-lande - Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay - er nået frem til en frihandelsaftale med flere europæiske lande i organisationen Efta.

Det oplyser argentinske embedsmænd og Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, efter møder i Argentinas hovedstad Buenos Aires.

Efta består af landene Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein.

Aftalen er faldet på plads, to måneder efter at Mercosur-landene forhandlede en frihandelsaftale på plads med EU.

Frankrig og Irland har meddelt, at de vil blokere for EU-aftalen, hvis ikke Bolsonaro gør mere for at stoppe de mange brande, der for tiden hærger den enorme regnskov Amazonas.

Bolsonaro erklærer sig på Twitter tilfreds med, at man nu er nået frem til en aftale med Efta-landene.

- I dag afsluttede vi forhandlinger om en frihandelsaftale mellem Mercosur og Efta, skriver han og kalder blandet andet Efta for den niendestørste økonomiske aktør i verden.

- Det er en stor diplomatisk sejr og en sejr for frihandel.

Mercosur-landene har tidligere meldt ud, at der også forhandles om frihandelsaftaler med Sydkorea og Canada.

Under et stigende internationalt pres gav Bolsonaro fredag grønt lys til at indsætte hæren i kampen mod de mange brande i Amazonas.

Meldingen kom efter et krisemøde i den brasilianske regering fredag aften lokal tid.

Både den britiske premierminister, Boris Johnson, og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har støttet opfordringer til at sætte fokus på Amazonas under det forestående G7-topmøde.

En talsmand for Boris Johnson siger, at den britiske premierminister er "dybt bekymret over brandene".

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce