Annonce
Erhverv

Meny klar til Horsens om knap en måned: Holdet er næsten på plads

Søren Hansen er den nye købmand i Meny, der åbner på Jenny Kammersgaard Vej 27. februar - en sidegade til Strandpromenaden. Foto: Søren E. Alwan
Ny Meny-købmand: Jeg ville ønske, vi kunne efterleve alt i vores markedsføring.

Horsens: Bier i en skovhave på taget, dyrkning af tang i fjorden og planer om at udvide med en havnekanal og have malkekøer gående på græs ved butikken. Ideerne er mange hos Meny-forretningen på Jenny Kammersgaard Vej, der åbner 27. februar.

Men lige så opfindsomt det end kan lyde, lige så fiktive er ideerne, lyder det fra den nyansatte købmand til butikken, Søren Hansen. Han betvivler ikke, at horsensianerne for længst har afkodet den kække og humoristiske markedsføring, som forretningen kører op mod sin kommende åbning.

- Det er for at få opmærksomhed. Men faktum er også, at vores markedsføringskampagne er bundet op på, at hvis vi kunne, så gjorde vi det faktisk. Jeg ville ønske vi kunne, siger han.

Du nævner, at hvis I kunne, så ville I gøre det. Hvad får kunderne så i stedet?

- De får fagspecialister, et stærkt team, der er der med råd og vejledning. Det er vores kæphest at have de bedste medarbejdere. Og så forsøger vi at nærme os med eksempelvis muligheden for bland-selv-æg samt andre lidt specielle tiltag, jeg endnu ikke kan nævne, siger Søren Hansen.

Annonce
Den kommende Meny er ejet af dagligvarekoncernen Dagrofa, der har ansat Søren Hansen til at drive Meny i Horsens. Lige nu arbejdes der på højtryk for at gøre den nye forretning klar til åbning 27. februar. Foto: Søren E. Alwan

Hold næsten sat

Den kommende Meny er ejet af dagligvarekoncernen Dagrofa, der har ansat Søren Hansen til at drive Meny i Horsens, der ligger placeret på en sidevej til Strandpromenaden.

Samtlige af stedets ansatte, et hold på knap 50 personer, er næsten på plads. Nu mangler der, ifølge Søren Hansen, blot ansættelse af en række ungarbejdere og et par salgsassistenter.

Fra uge 4 har Søren Hansen været at finde i Meny i Horsens, hvor der bliver arbejdet på højtryk for at blive klar til åbning, fortæller han.

På selve åbningsdagen har borgmester Peter Sørensen (S) meldt sin ankomst kl. 8, hvor han vil klippe snoren og dermed indvi forretningen sammen med Meny's kædedirektør Kenneth Pedersen.

Hvad der ellers venter kunderne, vil Søren Hansen i skrivende stund ikke afsløre. Han begrunder hemmeligholdelsen med, at ikke alle tiltag til åbningsdagen er faldet på plads endnu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Nissens-produktion lagt ned af corona-virus: Vi er taknemmelige for ingen ansatte er smittet

Annonce