Annonce
Horsens

Menighedsråd købte ind, men millionerne udeblev

Menighedsrådet ved Vor Frelses Kirke i Horsens gik på indkøb i den tro, at kirkejorden ved Bygholm ville indbringe 30 mill. kr.

Læs: Kirkejorden blev ikke den forventede guldgrube

Først købte menighedsrådet den gamle metodistkirke i Houmannsgade. Så købte de renserihuset på hjørnet af Kippervig og Nørregade. Desuden har menighedsrådet planlagt en omfattende restaurering af Vor Frelsers Kirke til 16 mill. kr. Projektet er senere beskåret til 11 mill. kr.

Menighedsrådet er nemlig trængt økonomisk pga. af den manglende indtægt fra kirkejorden.

Provst Litten Hjorth oplyser, at menighedsrådet lånte penge af stiftsmidlerne til at købe renserihuset.

 - Det havde de gjort i tillid til, at de fik solgt jorden ved Bygholm for 30 mill. kr. Men kommunen ville ekspropriere, og handelen gik i vasken, siger hun.

Det betyder, at menighedsrådet nu hænger på en årlig rentebyrde på 115.000 kr.

I regnskabet for 2010 mangler Vor Frelsers Kirke 300.000 kr. på indtægtssiden. Men Litten Hjorth understreger, at der stadig er penge i kirkekassen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klimaangst er de voksnes ansvar

Med mellemrum fortæller psykologer, hvordan flere og flere børn og unge bliver ramt af depression, angst og tvangstanker, fordi de er bange for, at Jorden vil blive oversvømmet, ødelagt af tørke eller helt gå under på grund af klimaforandringerne. Fænomenet har fået sit eget navn - klimaangst. At børn bliver bange, når de hører, at store dele af Danmark bliver oversvømmet, eller at jorden går under om 80 år, er ikke så sært. Problemet er, at vi voksne ikke er i stand til med ro i stemmen at sige: Du skal ikke være bange. Der sker ikke noget. Jeg har lige været en tur i Island - med fly, jeg indrømmer det straks. Her besøgte vi en gletsjer, som skrumper år for år. Og fik udpeget vulkanen Ok, som har været dækket af en gletsjer i 700 år. Det er den bare ikke længere. Søndag 18. august blev der holdt begravelse for Ok-gletsjeren, som er den første i landet, der er forsvundet på grund af klimaforandringer. På stedet er der sat en mindeplade op, som i et brev til fremtiden fortæller, at i løbet af de næste 200 år vil også landets øvrige gletsjere forsvinde. Skræmmende, når en af dem er større end Sjælland i udbredelse. De islandske gletsjere er bare ét eksempel på, hvorfor ikke kun børn, men også voksne bliver bange. Det nytter bare ikke noget, at vi som voksne udstråler angst og hjælpeløshed. Vi er nødt til både at fortælle og vise, at vi handler - at vi gør noget. Som voksne har vi en forbandet pligt til at sige til børnene, at vi tager ansvaret på os og forklarer, hvordan vi sammen kan være med til at redde kloden. Vi skal fortælle dem, at vi vil bruge mindre plastic og samle det ind, der har samlet sig som øer i verdenshavene. Og at vi skal huske at tage ispapiret og plasticposen med hjem, når vi er på strandtur. Alt det skal vi gøre, selv om der måske stadig bor en rest af tvivl inderst inde. Heldigvis bliver det mere og mere konkret, hvad vi kan gøre for at hjælpe klimaet. Som når en Gedved-borger i fredagsavisen fortæller, hvordan han sorterer sit affald i en grad, så der ikke er en krumme tilbage til skraldespanden.

Annonce