Annonce
Brædstrup

Menighedsråd i Nim og Underup vil slå sig sammen

Underup Kirke lægger rum til det første borgermøde omkring sammenlægning af menighedsrådene. Arkivfoto

Nim: Menighedsrådene i Underup og Nim går med fusionstanker. De to menighedsråd inviterer derfor til to borgermøder i Underup Kirke og i konfirmandstuen i Nim, hvor der skal debatteres og stemmes om en sammenlægning af menighedsrådene.

Under møderne vil menighedsrådene fremlægge deres planer i forbindelse med sammenlægningen. Underup og Nim ønsker en sammenlægning, fordi de i forvejen har et tæt samarbejde omkring arrangementer, økonomi og personale. Menighedsrådene ser derfor mange praktiske og økonomiske grunde til at slå sig sammen.

Forslaget om sammenlægning kommer imidlertid ikke til at vedrøre sognene, oplyser de to menighedsråd.

Det første borgermøde om sammenlægning finder sted i Underup Kirke tirsdag 25. februar klokken 19, mens det andet møde i Nim løber af stablen i Nim konfirmandstue tirsdag 3. marts klokken 19.

Alle er velkomne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Formand for børneudvalget i sag om ferieønsker: Tænk over det signal, I sender

Annonce