Annonce
Horsens

Melissa Petrén tør ikke tro på EM-medaljer

Melissa Petrén skal til sin anden slutrunde med Sverige. Når hun kommer hjem, skal hun forhandle ny kontrakt med HH Elite. Foto: Ole Nielsen.
- Jeg skal forhandle ny kontrakt med HH Elite, når jeg kommer hjem fra EM-slutrunden, siger Melissa Petrén
Annonce

Horsens: To gange er Sverige vendt hjem med medaljer fra EM i kvindehåndbold. Det blev sølv i 2010 og bronze i 2014.

Horsens-spilleren Melissa Petrén drager på tirsdag til Trollhättan for at slutte sig til den svenske EM-trup, men hun tør ikke tro på medaljer.

- Vi er kommet i pulje med Tjekkiet, Spanien og Rusland, og jeg tror på, at vi går videre fra puljen, da tre hold går videre, men der er så mange andre stærke hold, at jeg ikke tør tro på medaljer, siger Melissa Petrén.

Sverige blev nr. 6 i 2018 og nr. 8 i 2016.

Annonce

To kampe mod Ungarn

- Vi samles i Sverige til to kampe mod Ungarn 28. og 29. november i Trollhättan til sidste afpudsning, og her skal vi blive enige om vores målsætning sammen med vores nye træner Tomas Axnér, siger Melissa Petrén.

Hun har kvalificeret sig til det svenske landshold som Horsens-spiller. Det er blevet til 40 mål i 16 kampe. Hun lavede alene 19 mål under VM i Japan.

- Jeg finder ud af min rolle på holdet i lejren i Trollhättan. Jeg brækkede en finger i pokalkampen mod Randers og var ikke med i de to landskampe mod Polen, men nu er jeg 100 procent klar. Jeg skal spille både forsvar og angreb, og for mig gælder det bare om at køre på fra starten, siger Melissa Petrén, der i Horsens er blevet skånet i forsvarsspillet.

Annonce

Skarpskytter

Melissa Petrén er en af flere skytter på det svenske hold. Bedst er veteranen Bella Gulldén, der med 216 landskampe er en trussel mod Skanderborg-kvinden Åsa Eriksson Mogensens rekord på 251 landskampe. Desuden har Sverige Jamina Roberts, tidligere Randers, nu Sävehof, og Carin Strömberg, Viborg.

- Jeg var med til VM i Japan første gang og oplevede, hvordan det er at være til en slutrunde, men det bliver noget andet denne gang. Dels er det et EM, dels er der corona-spørgsmålet. Vi ved ikke, hvordan vi kommer til at reagere, men vi bliver isoleret og må ikke tale med andre end de andre i truppen, siger Melissa Petrén.

Melissa Petrén spiller ikke kun for EM-succes. Hun spiller også for en billet til OL i Japan, hvor Sverige utvivlsomt er med. Det er Danmark ikke.

Mens Melissa er til EM, skal holdkammeraterne i Horsens træne videre under Lars Frederiksen og i træningslejr i Blåvand og Oksbøl.


Når jeg skal forhandle ny kontrakt, tænker jeg kun på mig selv, og hvad der er bedst for mig.

Melissa Petrén


Annonce

Kontrakter

HH Elite benytter pausen til at forhandle kontrakter.

- Min kontrakt udløber til sommer, og jeg skal forhandle, når jeg vender tilbage efter EM, siger Melissa Petrén.

Hendes kæreste Josip Cavar er målmand i Sønderjyske. De bor sammen i Sønderborg.

Daniela Gustin bor i Flensburg sammen med Hampus Wanne fra Flensburg-Handewitt.

Det har været en fin løsning, at Daniels og Melissa har kunnet køre sammen til Horsens.

- Vi har ikke aftalt nogen pakkeløsning. I den slags situationer er man sig selv nærmest, og jeg tænker kun på, hvad der er bedst for mig selv, siger Melissa Petrén.

Hendes kærestes kontrakt i Sønderjyske udløber. Sønderjyske har skrevet kontrakt med Kasper Larsen fra BSH, men Melissas kæreste er førstemålmand i Sønderjyske. Han var kampens store spiller, da Sønderjyske vandt i Skjern torsdag aften. Hans redningsprocent var 50. Alt er åbent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Her er tallene, du ikke må se: 48 smittede med minkvariant i Region Midtjylland

Horsens

Nu gik det lige så godt: 26 nye smittede i Horsens Kommune

Annonce