Annonce
Horsens

Meget mere for børn på dette års Horsens Kræmmermarked

Horsens Kræmmermarked har eksisteret i 30 år og er vokset fra et lille hyggeligt marked til et endnu større og hyggeligere marked og er i dag blandt de største i Jylland. PR-foto
Af nye ting på programmet kan Horsens Kræmmermarked byde på blandt andet kæpheste-event og besøg af Gurli Gris.

Horsens: Sport Horsens og otte lokale sportsklubber kan igen glæde sig over, at der er solgt rigtig mange kræmmerpladser til dette års Horsens Kræmmermarked, som finder sted i weekenden 26.-28. juli. Et marked, der i år har skruet op for tilbuddene til børn.

- Vi tager en gammel tradition op igen med børnekræmmermarked om søndagen 28. juli. Det er gratis at have en bod, bare man tilmelder sig på forhånd. Lørdag eftermiddag har vi også besøg af Gurli Gris, der kommer og optræder på scenen, lyder det fra arrangørerne.

Søndag er der kæphesteevent og -stævne ved 10-årige Signe fra Horsens. Toget Futti kører hele lørdag og søndag.

Lørdag og søndag er der også gratis morgenbord, lørdag gratis sildebord.

Horsens Kræmmermarked har eksisteret i 30 år og er vokset fra et lille hyggeligt marked til et endnu større og hyggeligere marked og er i dag blandt de største i Jylland.

Annonce
Herning Tivoli Park er på pladsen hele weekenden. PR-foto

Støtter ungdomssporten

Horsens Kræmmermarked arbejder for ungdomssporten i Horsens og oplandet og kan hvert år dele en stor pose penge ud til de otte klubber med hver sin ungdomsafdeling i Horsens og omegn.

Ud over de ekstra ting til børnene følger programmet stort set de tidligere års program.

- Vi starter allerede om fredagen i det store telt med kæmpe reklame-bankospil. Her er der gevinster for cirka 80.000 kroner, som er skænket af erhvervsdrivende i Horsens og opland, siger Sport Horsens i en pressemeddelelse.

Og søndag fra kl. 14 underholder Kandis i det store telt.

Markedet er åbent fredag kl. 17-24, lørdag kl. 7-24 og søndag kl. 8-17.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Klar tysk melding om grænseåbning: Åbne sluser til Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce