Annonce
Horsens

Skattestigning i Horsens: Meget mere end "bare" en flad 50'er!

Jakob Bille (LA).
Annonce

Læserbrev: Socialdemokratiet og venstrefløjen har netop offentliggjort et udspil, der vil gøre det dyrere at være borger i Horsens Kommune. Dette udspil er det seneste i rækken af skatte- og afgiftsstigninger til borgerne i Horsens.

På seneste byrådsmøde den 15. juni hævede et enigt byråd, med undtagelse af LA, afgiften for rottebekæmpelse med 30 procent. På byrådsmødet den 28. oktober 2019 hævede et enigt byråd, med undtagelse af LA, afgiften for affaldshåndtering fra 65 kr. til 312 kr. pr. husstand - en stigning på 480 pct.! Denne afgift skal finansiere prestigeprojektet ”Stablen”, som koster 30 mio. at bygge og blandt andet skal huse et kommunalt genbrugsmarked for byggematerialer - i direkte konkurrence med private virksomheder.

På byrådsmødet den 25. november 2019 besluttede et enigt byråd, med undtagelse af LA, at gøre det dyrere for børnefamilierne i Horsens Kommune ved at hæve taksterne for SFO-pladser, vuggestuepladser og børnehavepladser. Til budgetforhandlingerne i 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020 fremsatte LA ønske om et stop i grundskyldsstigningen. Det er alle gange blevet blankt afvist, hvilket har betydet grundskyldsskattestigninger til husejerne igennem flere år.


Fakta er, at hvis man lægger alle disse stigninger sammen, skal en almindelig familie tjene flere tusinde kroner ekstra brutto for at betale disse skatte- og afgiftsstigninger.

Jakob Bille (LA)


Jeg har forgæves forsøgt at argumentere imod disse skatte- og afgiftsstigninger, idet de rammer ekstra hårdt for pensionister, børnefamilier, enlige i eget hus og flere andre borgergrupper. Hver gang jeg i byrådssalen har argumenteret imod skatte- og afgiftsstigninger, er jeg blevet mødt med kommentarerne: ”Jamen, det drejer sig kun om 100 kroner ekstra pr. borger”. ”Det drejer sig kun om 25 kroner ekstra”. ”Jamen, Jakob, grundskyldsstigningen er kun en plovmand mere pr. husstand om året”. ”Vil LA da ikke have et godt velfærdssystem for borgerne?”.

Senest får vi nu at vide, at en stigning i kommuneskatten ”kun” drejer sig om en flad 50'er pr. borger. Fakta er, at hvis man lægger alle disse stigninger sammen, skal en almindelig familie tjene flere tusinde kroner ekstra brutto for at betale disse skatte- og afgiftsstigninger.

Og jo - LA vil selvfølgelig gerne have god- og velfungerende velfærd til vores borgere. Men vi ønsker ikke at finansiere det med den lette løsning, hvor vi bare sender regningen videre til skatteborgerne under dække af højere kvalitet i velfærden. I LA accepterer vi under ingen omstændigheder denne præmis. Vi vil gerne trække i arbejdstøjet og vælge den svære, men rigtige, løsning, hvor vi finder pengene i det nuværende kæmpe, kommunale budget på ca. 5,5 mia. kr.

I LA mener vi, at vi skal stoppe byggeriet af ”Stablen” og spare skatteborgerne for 30 mio. kroner i etablering alene.

Kort sagt: Liberal Alliance er imod denne skattestigning, ligesom vi har været imod de øvrige skatte- og afgiftsstigninger, der er blevet vedtaget i byrådet gennem de sidste par år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brandslukning fortsatte til langt ud på natten: Tøjbutikker i stueplan er medtagede efter slukningsarbejde

Horsens

Udsigt til brandslukning resten af aftenen: Vi skal ind fra ydersiden, og det tager tid

Annonce