Annonce
Østjylland

Medlem af letbanebestyrelse: Vi fik ingen advarsler

Selv om rådmand Bünyamin Simsek (V) er medlem af bestyrelsen for Aarhus Letbane, var han totalt uforberedt på, at åbningen af letbanen var i fare på grund af manglende godkendelser fra Trafikstyrelsen. Foto: Kim Haugaard

Rådmand Bünyamin Simsek (V) sidder i Aarhus Letbanes bestyrelse. Han blev først orienteret om de manglende tilladelser fra Trafikstyrelsen fredag eftermiddag. Inden da modtog han ingen indikationer på, at åbningen af letbanen kunne være i fare.

AARHUS: Det kom som den helt store overraskelse for rådmand Bünyamin Simsek (V), da han fredag eftermiddag fik at vide, at åbningen af letbanen var aflyst.

Og Bünyamin Simsek er endda den ene af Aarhus Byråds to repræsentanter i bestyrelsen for Aarhus Letbane.

- På et bestyrelsesmøde lige før sommerferien lagde vi os fast på en åbning 23. september og understregede, at alt skulle være klart og alle tilladelser på plads til den dato. Siden har vi ikke hørt, at noget skulle trække i en anden retning, siger Bünyamin Simsek.

De sidder i letbanens bestyrelse

Bestyrelsen for Aarhus Letbane I/S består af syv medlemmer, der er udpeget af letbaneselskabets ejere, Aarhus Kommune og Region Midtjylland.De syv er:

Formand Johnny B. Hansen, direktør for busoperatøren Umove og tidligere direktør for Arriva og Better Place.

Næstformand Christian Merrild, bestyrelsesformand for Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart og Monjasa A/S.

Mette Skøt, forretningsudviklingschef i Danmarks Grønne Investeringsfond, tidligere partner i Implement Consulting Group.

Kristian Würtz (S), rådmand for Teknik & Miljø i Aarhus Kommune.

Bünyamin Simsek (V), rådmand for Børn & Unge i Aarhus Kommune.

Poul Erik Christensen, regionsrådsmedlem for de Radikale.

Arne Lægaard, Regionsrådsmedlem for Venstre.

Fik ingen advarsler

Ikke før i fredags - dagen før den planlagte åbning.

- Der var indkaldt til et ordinært bestyrelsesmøde fredag kl. 14, som jeg havde meldt afbud til, fordi vi på samme tidspunkt var i gang med budgetforhandlinger på rådhuset. Kl. 16 blev jeg ringet op og orienteret om problemer med at få tilladelsen fra Trafikstyrelsen og kørte derefter ud og deltog i resten af bestyrelsesmødet, fortæller Bünyamin Simsek og fortsætter:

- Vi havde ikke på forhånd fået nogen viden eller nogen advarsler. Der var ingen indikationer på, at åbningen var i fare.

Annonce

Papirarbejde der mangler

Han støtter borgmesterens krav om en redegørelse fra Aarhus Letbane og mener, at letbanens ledelse må redegøre for, hvorfor bestyrelsen ikke blev informeret om problemerne med at få godkendelser fra Trafikstyrelsen.

- Når redegørelsen er klar, bør borgmesteren hurtigt samle byrådets partier og dele sin viden med dem, siger Bünyamin Simsek.

Han understreger, at letbanen har kørt masser af testkørsler, og at det hele fungerer.

- Det er tilsyneladende alene noget papirarbejde, der mangler, for, at letbanen kan få de sidste godkendelser fra Trafikstyrelsen. Aarhus Letbane er den første af sin slags i Danmark, og måske har Trafikstyrelsen ikke helt vidst hvilket ben, den skulle stå på i forhold til en godkendelse, men nu er der ikke andet at gøre end at levere det, som styrelsen forlanger, siger Bünyamin Simsek.

Annonce

Nu skal vi være helt sikre

Hvornår forventer du, at alt er på plads, så letbanen kan begynde at køre med passagerer?

- Det ved jeg ikke. Men det var meget uskønt med en aflysning i sidste øjeblik. Det skal vi ikke gentage, så inden vi går ud med en ny dato for åbningen, vil det nok være klogt at have alle tilladelser i hånden på forhånd, siger Bünyamin Simsek.

Annonce
Horsens For abonnenter

Årets højdepunkt venter for Horsens-skib: Halifax-bombefly fra krigen skal op fra havets dyb

Danmark

Tirsdagens coronatal: Tre døde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Net over havnebad endte som fuglefælde

Odder For abonnenter

Efter 71 år uden hovedbygning: Godsejer vil genopføre Rathlousdal ved Odder

Sport

Hvad er der dog galt med Esbjerg?

Sport

Drachmann ikke med til Amager

Sport

Thor Lange: AC Horsens er favorit på Amager

Odder For abonnenter

Et sommerhus ved Saxild Strand er ugens dyreste bolighandel: Kun et hus solgt for under tre millioner kroner

Erhverv

Flere forretninger har fortsat svært ved at skaffe varer på grund af corona: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Hedensted

Se video: Kænguru løs i Løsning - efterlyser ejer

Indland

Optag på uddannelser: Så mange får deres førsteprioritet

Sport

Johanne Svendsen kom hjem til Vejle og slog professionel ukrainer

Erhverv For abonnenter

Begyndte i en campingvogn på græsplænen: Telefoni-udvikler syvdoblede millionoverskud - og forventer mere

Odder

Tre personer kæntret i jolle ved Samsø - Både Molslinjen og Samsøfærgen er sejlet til undsætning

Annonce