Annonce
Udland

Medier: Rusland og Tyrkiet har mæglet våbenhvile i Idlib

Khalil Ashawi/Reuters
Russiske militærkilder oplyser, at der er forhandlet en ny våbenhvile på plads i Idlib-provinsen i Syrien.

Rusland og Tyrkiet har onsdag mæglet en færdig våbenhvile på plads i Idlib-provinsen i Syrien.

Det citerer russiske nyhedsbureauer det russiske militær for at sige, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Våbenhvilen skal være accepteret af både de syriske regeringsstyrker og oprørerne i provinsen.

Russiske militærkilder oplyser, at våbenhvilen gælder den såkaldte demilitariserede zone i Idlib.

Den skal have medført en betydelig reduktion af volden i provinsen siden onsdag, melder de russiske nyhedsbureauer.

Rusland og Tyrkiet nåede i september sidste år frem til en aftale om at oprette en demilitariseret zone i Idlib.

Men siden begyndelsen af maj indledte syriske regeringsstyrker med støtte fra Ruslands luftvåben en række nye angreb i provinsen.

Det et af de sidste områder, hvor oprørsgrupper fortsat har fodfæste i Syrien.

Angrebene har også ramt skoler og hospitaler, og siden begyndelsen af maj er omkring 300 civile blevet dræbt vurderer Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Efter otte års borgerkrig i Syrien er det således nu kun to regioner, som ikke er underlagt regimets kontrol: Idlib og en større del af det nordvestlige Syrien.

I det nordvestlige Syrien mistede 101 mennesker livet i sidste uge under kampe mellem regeringsstyrker og oprørere.

Udviklingen de seneste måneder er den største militære eskalering af konflikten i Syrien siden sidste sommer.

Titusindvis af mennesker har måtte flygte fra deres hjem. Mange af dem har søgt tilflugt ved den tyrkiske grænse.

Rusland støtter det syriske regime omkring den syriske præsident, Bashar al-Assad, mens Tyrkiet støtter oprørerne.

I midten af maj udtrykte Storbritannien, Tyskland og Frankrig dyb bekymring over de eskalerede kampe i området.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce