Annonce
Udland

Ti svenskere er blandt omkomne i flystyrt i Iran

Der er svenskere, tyskere og briter blandt de omkomne i et flystyrt i Iran, der har kostet 176 personer livet.

Ti svenske statsborgere er blandt de i alt 176 omkomne i et styrt med et ukrainsk Boeing-fly i Iran.

Det skriver Ukraines udenrigsminister, Vadym Prystaiko, på Twitter.

82 iranere har også mistet livet i styrtet, hvor alle omkom. Det samme har 63 canadiere, 11 ukrainere, fire afghanere, tre tyskere og tre briter.

Det styrtede fly var et Boeing-fly fra Ukraine International Airlines. Flyet havde kurs mod Ukraines hovedstad, Kijev.

Luftfartsselskabet har på sin hjemmeside bekræftet, at 167 passagerer og ni besætningsmedlemmer er omkommet.

Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter lidt over klokken 16, at der ikke var danskere om bord på flyet.

Ifølge talspersoner fra Ukraine International Airlines er der ikke tegn på, at der har været noget galt med flyet, før det lettede fra den internationale lufthavn, Imam Khomeini, i Irans hovedstad, Teheran.

Flyet var blevet rutinemæssigt tjekket så sent som for to dage siden - 6. januar. Her havde der heller ikke været tegn på, at der skulle være noget galt.

Flystyrtet skete, få timer efter at Iran angreb to militærbaser i Irak. Den ene base husede både amerikanske og danske soldater.

Det var et iransk modsvar på USA's drab på den magtfulde iranske militærleder Qassem Soleimani fredag i sidste uge.

Ukraines ambassade i Iran oplyste onsdag morgen, at flystyrtet skyldtes en motorfejl, og at der ikke var tale om et angreb. Den udtalelse er siden trukket tilbage.

/ritzau/

Annonce
Expressens historie om omkomne svenskere i flystyrt i Iran
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];