Annonce
Sport

Medie: Aston Villa overvejer Kasper Hjulmand som træner

Landstræner Kasper Hjulmand skal i denne uge samles med det danske landshold til VM-kvalifikationskampene mod Færøerne og Skotland. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Landstræner Kasper Hjulmand er blandt de træneremner, der drøftes i Aston Villa, skriver Sky Sports.

Ifølge Sky Sports forventes Aston Villa at være interesseret i Kasper Hjulmand.

Birmingham-klubben, der har danske Johan Lange som sportsdirektør, fyrede søndag cheftræner Dean Smith efter en stime på fem nederlag i træk.

Angiveligt er Danmarks landstræner nu et af de emner, som Premier League-klubben overvejer som afløser for Smith.

Annonce

Hjulmand har siden sommeren 2020 stået i spidsen for det danske A-landshold med stor succes.

Ved sommerens EM-slutrunde nåede danskerne til semifinalen, hvor England med en sejr i forlænget spilletid sendte Danmark ud.

Og i den igangværende VM-kvalifikation har Danmark gjort rent bord med otte sejre i otte kampe og en målscore på 27-0.

Billetten til næste års VM-slutrunde i Qatar er allerede i hus før den kommende uges kampe mod Færøerne og Skotland.

Sky Sports'' artikel om Kasper Hjulmand

Hjulmand har kontrakt med Dansk Boldspil-Union (DBU) til og med EM i 2024.

I oktober fortalte Hjulmand i et interview med Ekstra Bladet, at der har været bud efter ham oven på sommerens bedrift.

- Jeg har hen over sommeren fået flere henvendelser, men jeg har afvist alle. Jeg har ikke brugt to sekunder på at overveje mulighederne.

- Jeg elsker jobbet. For mig er det en stor udfordring at se, hvor langt vi kan nå. Hvor godt vi kan komme til at spille, fordi vi har et meget spændende hold med stort potentiale, sagde han til avisen.

Efter slutrunden understregede DBU's fodbolddirektør, Peter Møller, at han ikke frygtede at miste den tidligere FC Nordsjælland- og Mainz-træner.

- Nej, for han har en aftale, han er glad for at være her, og vi er glade for at have ham. Så det er sådan, det er. Alt andet er spekulation. Jeg forstår godt, at det popper op, og det er helt naturligt.

- Hvis man klarer sig godt som træner og spiller, er der nogen, der kigger på én. Det er en anerkendelse af, at vi har en rigtig god træner, og vi skal være glade for, at han er i dansk fodbold, sagde han til Ritzau.

Den dårlige stime har sendt Aston Villa mod bunden i Englands bedste række.

Efter 11 spillerunder ligger holdet på 16.-pladsen med to point ned til Burnley på den forkerte side af nedrykningsstregen.

Ud over Hjulmand nævner Sky Sports også Rangers-manager Steven Gerrard og Southampton-træner Ralph Hasenhüttl som navne, der sættes i forbindelse med det ledige trænerjob.

/ritzau/

Annonce
Horsens For abonnenter

Nyvalgt politiker udfordrede den gode tone i byrådssalen på det første møde: Beskyldte byrådskollega for at 'rage udvalgsposter til sig'

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Brædstrup For abonnenter

Efter vild politiaktion i Nim: Beboere blev vækket af ung mand, der var i fare og bad om hjælp

Sport

HIC-comeback lurede mod mestrene, men gled ud af hænderne: - Det er frustrerende at have fem sæt øjne på mig, hver gang jeg modtager bolden

Horsens

De praktiserende læger må nu vaccinere mod covid-19 - fra fredag kan du se, om din egen læge tilbyder vaccine

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Horsens For abonnenter

VIA står til at miste mindst 900 studerende - nu er der sat navn på de seks uddannelser, der skal lukke

Horsens

Omfattende aktion er slut efter fire timer: Mand forskansede sig i hus - politiet ledte efter skydevåben

Horsens

45 smittede på én skole på tre uger: Anbefalingerne virker, og vi går ikke længere på samme måde i panik, men tager det som det kommer

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Odder

Odder midtby undgik oversvømmelse: Ny dæmning holdt på vandet

Horsens For abonnenter

DF'er topper listen: Se hvad Horsens-politikerne tjener på deres byrådsarbejde

Horsens

Brandvæsenet tilkaldt til brand i silo - men flammerne havde en helt naturlig forklaring

Annonce