Annonce
Horsens

Medarbejdere vil blive berørt: Horsens HF & VUC tager konsekvens af skrump

Dinna Balling ser både samarbejdet med skolerne fra Randers og Silkeborg som et positivt skridt og et nødvendigt onde. Arkivfoto: Morten Pape
Som konsekvens af en nedgang i både elev- og personaletal er Horsens HF & VUC gået ind i samarbejde med skoler fra Randers og Silkeborg.

Horsens: De unge VUC-kursister under 25 år er væk, lærerstaben er skrumpet, og færre elever har på det seneste søgt optagelse på hf-enkeltfag.

På Horsens HF & VUC er der i den seneste tid blevet mere tomt på gangene, og det har ledelsen taget konsekvensen af.

Til maj næste år flytter skolen således sin administration til Randers som led i et nyt samarbejde med Randers HF & VUC og Th. Langs HF & VUC i Silkeborg.

- Vi har udspaltet en del af vores aktivitet til den nye forberedende grunduddannelse (FGU, red.), og vi har oplevet et vigende søgetal til vores hf-enkeltfag. Det betyder, vi er blevet en mindre skole. Den oplevelse har de to andre VUC-skoler også haft, og på den baggrund giver det god mening at rykke sammen og løse nogle opgaver i fællesskab, siger Dinna Balling, rektor på Horsens HF & VUC.

Annonce

Jeg tror, det kan blive rigtig godt med et stærkt sekretariat, der kan vise en tredje vej ud af problemerne, når skoler bliver mindre. Men allerhelst ville jeg da gerne være en stor skole med egen administration.

Dinna Balling

Skal finde den bedste måde

Samarbejdet, der bygger på en fælles administration på tværs af de tre skoler med én administrationschef, skal først og fremmest skabe sikkerhed på tværs af skolerne.

- Med mindre skoler bliver den enkelte medarbejder i højere grad en nøglemedarbejder, og det skaber sårbarhed. Den sårbarhed prøver vi at mindske ved at have en større administration med større styrke, som sikrer en større driftssikkerhed, siger Dinna Balling.

- Vi er i gang med at analysere, hvordan det skal skrues sammen, men man kan forestille sig, at funktioner inden for blandt andet løn, økonomi og studieadministration kan løses ét sted, i stedet for at der sidder specialister tre steder.

Foruden den fysiske sammenlægning af administration forudser rektoren en strømlining af "best practice" på de tre skoler.

- Vi er tre skoler med forskellige måder at gøre tingene på, så vi skal gentænke det, vi gør, og finde den bedste måde, så vi kan styrke vores kerneopgave, nemlig undervisningen, siger hun.

Fem-seks medarbejdere bliver berørt

Ifølge rektoren er der ikke afskedigelser i udsigt, men der vil være medarbejdere, hvis hverdag bliver berørt af samarbejdet.

- Fem-seks medarbejdere i Horsens bliver direkte berørt. I og med at nogle af deres jobfunktioner rykker til Randers, vil de have arbejdsdage, hvor de skal køre til Randers, siger hun, der både betragter samarbejdet som et positivt skridt og et nødvendigt onde.

- Jeg tror, det kan blive rigtig godt med et stærkt sekretariat, der kan vise en tredje vej ud af problemerne, når skoler bliver mindre. Men allerhelst ville jeg da gerne være en stor skole med egen administration, siger Dinna Balling.

Horsens HF & VUC

Horsens HF & VUC udbyder en toårig hf-uddannelse og en lang række opkvalificeringskurser, voksenundervisningsforløb og efteruddannelse.

På VUC-delen er der i øjeblikket tilknyttet 840 kursister, der blandt andet tager almen voksenuddannelse, forberedende voksenuddannelse, hf-enkeltfag og ordblindeundervisning.

På skolens toårige hf-uddannelse går 329 elever.

Indtil sommeren i år havde skolen både unge og ældre kursister på VUC, men efter etableringen af FGU Sydøstjylland har Horsens HF & VUC overdraget langt hovedparten af sine VUC-kursister under 25 år til FGU.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beboer i Østerbo i Vejle: Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på

Læserbrev: Rygning er farligt, passiv rygning er farligt. Det er der ikke nogen tvivl om. Derfor er det helt uforståeligt, at Østerbo ikke har taget højde for, at tobaksrøg, mados og andre lugte uhindret stiger op gennem det nye ventilationsrør for til sidst at ende i de øverste lejligheder. Ifølge planen skulle opsætningen af det nye ventilationssystem tage 17 dage for en opgang. Fire en halv måned senere er ventilationssystemet stadig ikke taget i brug, og passiv rygning er blevet et stort og farligt problem. Desværre er det ikke kun ventilationssystemet, der tager alt for lang tid, det gør alle de andre arbejder også. Et andet eksempel er udskiftningen af fire indvendige døre, der ifølge planen skulle tage halvanden dag for en lejlighed. Fire måneder senere er dette arbejde heller ikke færdigt. "Hvorfor får de aldrig gjort noget færdig?", spørger alle. Direktørerne og projektlederne i Casa og Østerbo kan prøve at spørge deres egne familier, hvad de vil sige til, at de kan forvente, der kan komme fremmede og låse sig ind på alle tider af dagen de næste fire måneder, hvis de bestiller håndværkere til at lave et arbejde, der kan gøres på halvanden dag. Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på. Håndværkerne bliver sendt rundt for at reparere ting, der er ordnet, og andre ting bliver ikke ordnet, fordi de glemmes, og sådan fortsætter det i månedsvis. Håndværkerne bliver frustrerede og stressede, og beboerne mistrives i en sådan grad, at det fører til trusler mod håndværkerne - noget, Casa og Østerbo let kan forebygge med lidt omtanke og respekt. Alle har ret til respekt for privatliv, familieliv og hjem ifølge FN's menneskerettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grundloven, og målet helliger ikke midlet. Når vi har rettigheder, har andre pligter, og selvom tilgængelighedsprincippet til vore hjem blev ændret, da vi stemte ja til renovering, har vi stadig krav på respekt for hjem og privatliv. Casa skal naturligvis ikke have adgang til vore hjem længere end højst nødvendigt. Østerbo bliver nødt til at tage beboerne alvorligt og også lære at informere på en konkret og fyldestgørende måde, så vi ikke gang på gang bliver taget med bukserne nede, også i vore egne badeværelser, når der pludselig står fremmede i hjemmet. Beboerhåndtering og fagtilsyn består i, at beboerne skal henvende sig til Østerbo, men der er intet proaktivt tilsyn i lejlighederne. Henvendelserne fører sjældent til andet end en sludder for en sladder, og fem måneder efter min henvendelse har jeg stadig ikke fået svar fra Østerbo. Alt for mange har den oplevelse. Vi håber, Casa og Østerbo lærer af deres fejl og ændrer strategien for de sidste boligblokke.

Annonce