Annonce
Horsens

Medarbejdere om whistleblower-ordning: Vi er med - når det nu ikke kan være anderledes

Medarbejderne på rådhuset og alle de andre kommunale arbejdspladser vil til næste år få muligheden for anonymt at tippe om ulovlige eller kritisable forhold i administrationen. Arkivfoto: Lars Juul

Horsens Kommune skal have en whistleblowerordning. Det blev endeligt vedtaget med budgetaftalen, der blev indgået for halvanden uge siden. Medarbejderne i kommunens øverste samarbejdsorgan, Hovedudvalget, fastholder kritikken.

Horsens: Det er en dårlig idé, men når det nu ikke kan være anderledes, er vi med på at få det bedste ud af det.

Sådan lyder konklusionen, formuleret med lidt andre ord, i et høringssvar, som Hovedudvalget, kommunens øverste samarbejdsorgan for ledelse og medarbejdere, har leveret til politikerne om etableringen af en whistleblowerordning for de ansatte i Horsens Kommune.

I budgetforliget, der blev indgået for halvanden uge siden, blev det slået fast, at Horsens i 2019 skal have en whistleblowerordning.

Når den er trådt i kraft, kan ansatte i kommunen anonymt og trygt levere tip om kritisable/ulovlige forhold i administrationen til et uvildigt whistleblowerudvalg. En ordning, som alle partier i byrådet undtagen Socialdemokratiet støtter.

Medarbejdernes repræsentanter i Hovedudvalget er dog ikke begejstrede for ideen.

De protesterede første gang imod en sådan ordning før byrådsmødet i juni, da fire partier, Enhedslisten, Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre, forgæves forsøgte at få vedtaget en whistleblowerordning. Et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF og Liberal Alliance ønskede en anden model, og at medarbejderne skulle høres før en endelig vedtagelse.

Horsens Kommune er en organisation med åbenhed og tillid blandt ledere og medarbejdere, og hvor alle medarbejdere kan ytre sig uden frygt for sanktioner.

Fra Hovedudvalgets høringsbrev

Overflødig ordning

Det er nu sket, og i høringsbrevet skriver Hovedudvalget blandt andet, at "Horsens Kommune er en organisation med åbenhed og tillid blandt ledere og medarbejdere, og hvor alle medarbejdere kan ytre sig uden frygt for sanktioner. Vi mener derfor, at den eksisterende kultur i Horsens Kommune gør en whistleblowerordning overflødig, og at den i stedet vil understøtte en fortælling om en lukket organisation uden tillid mellem ledere og medarbejdere".

I brevet anerkender Hovedudvalget dog også, at politikerne vil det anderledes og tilbyder at give et bidrag til, at den ordning, der bliver gennemført, "bedst muligt understøtter den åbne og tillidsbaserede kultur i Horsens Kommune, som vi gerne vil bibeholde".

Hovedudvalget glæder sig over, at det i den model, som kommunen har valgt, er borgerrådgiveren, der tager imod henvendelserne, og at både ledere og medarbejdere er repræsenteret i det whistleblowerudvalg, der skal vurdere de henvendelser, der måtte komme.

Borgmester Peter Sørensen (S) fortæller, at økonomi- og erhvervsudvalget, som han er formand for, nu vil arbejde videre med at udmønte detaljerne i Horsens-versionen af en whistleblowerordning, og at den vil træde i kraft "på et tidspunkt i 2019".

- Det er det, vi har forpligtet os til i budgetaftalen, og den følger jeg 100 procent, siger han.

Annonce
Horsens For abonnenter

Snart går det løs på VIA's nye skole til 600 mio. kr: Se billederne af de nye rammer kort inden studiestart

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Sovende mand vækket af røg, da huset brændte

Horsens For abonnenter

Daniel svæver hen over byen - og når det ikke blæser nok, har han selv vind med på ryggen

Sport

Malte Kiilerich er blevet en profil i forsvaret

Kultur

Padelcenter laver ny turnering med rejse på højkant - og lokalt krav til deltagerne

Sport

John Madsen er død

Horsens For abonnenter

Flere partier er bekymrede over stort antal dispensationer i byggesag fra sydbyen: V opfordrer borgmester til at gribe ind

Horsens

Gravsten viklet ind i afspærringstape: Det handler om sikkerhed for gæsterne på kirkegården

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Vejdirektoratet hæver hastigheden på motorvejen: Her må du fremover køre 130 km/t

Erhverv

Bageri måtte vente i 11 måneder på et forventeligt nej fra en offentlig myndighed

Debat

Genbrug kan gøres bedre: Hvorfor må vi ikke klunse på genbrugspladsen?

Horsens For abonnenter

Årets højdepunkt venter for Horsens-skib: Halifax-bombefly fra krigen skal op fra havets dyb

Horsens

Kæmpestort loppemarked vender tilbage: Gå på genbrugsjagt på hele Fængslets grund

Annonce