Annonce
Østjylland

Medarbejder overfaldet ved flaskeautomat: Aggressiv mand slog, spyttede og kastede med græskar

Det var her i Rema 1000 på Vesterbro Torv, at en medarbejder tirsdag morgen blev overfaldet af en vred mand, som politiet nu er på jagt efter. Arkivfoto: Axel Schütt
Politiet er på jagt efter en græskarkastende mand, som kan se frem til en sigtelsen for vold.

AARHUS: Tirsdag morgen i Rema 1000 på Vesterbro Torv udviklede sig voldsomt ved 09-tiden.

En kunde kontaktede personalet, da en mand sad og sov inde i rummet med butikkens flaskeautomat. Det fik en medarbejder i butikken til at forsøge at vække manden.

Manden sov meget tungt, og men det lykkedes den ansatte at få ham vækket og ud af rummet, men det fik manden til at blive meget aggressiv, fortæller Østjyllands Politi.

På vejen ud skubbede manden medarbejderen i brystet, og udenfor råbte han også flere skældsord efter medarbejderen, der ignorerede ham og bad ham forlade butiksområdet.

Den vækkede mand valgte kort efter at prøve at gå ind i butikken, hvor medarbejderen igen tog fat i ham i forsøget på at trække ham udenfor. Det fik manden til at slå medarbejderen på brystet og spytte ham to gange i ansigtet, og da medarbejderen påtalte dette, fik han kastet et græskar efter sig. Manden løb herefter fra stedet.

På baggrund af videooptagelser fra stedet har Østjyllands Politi en god formodning om, hvem gerningsmanden er, men det er endnu ikke lykkedes at finde frem til ham.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce