Annonce
Livsstil

Med madanmelderen på skolebænken: Traditionsrige Toscana og vin fra vulkanøen

Vingården Casanova di Neri i Montalcino, 30 kilometer syd for Siena. Foto: REUTERS/Dario Pignatelli (ITALY)
I foråret 2020 tog avisens madanmelder niveau 1 på Vinakademiets sommelieruddannelse. I denne serie vil han videreformidle noget af det, han har lært. Her i kapitel 10 fortsætter turen rundt i Italien med fokus på regionerne Marche, Apulien, Sicilien og naturligvis Toscana.
Annonce

Fra Norditalien tager vores fortsatte rejse rundt i det italienske vinlandskab sit afsæt i Toscana.

Med sin smukke natur, traditionsrige kultur og delikate gastronomi er Toscana et yndet rejsemål for turister fra hele verden. Samtidig er det en af Italiens mest velansete vinregioner, og den har spillet en væsentlig rolle i det løft, italiensk vin har oplevet på eksportmarkederne de seneste 40 år, hvor vinmagere har bevæget sig fra primært at producere relativt simple bordvine til at lave vine af højere kvalitet.

Toscana er med 11 DOCG-områder i den grad eksponent for høj kvalitet. Det er da også her, man finder nogle af landets legendariske, gamle vinhuse som Frescobaldi og Antorini.

Italiens mest plantede druesort, sangiovese, er altdominerende i Toscana, og den spiller hovedrollen i de kendte, klassiske rødvine fra området: DOCG Brunello di Montalcino, DOCG Vino Nobile di Montepulciano og DOCG Chianti Classico.

10 Italienske druesorter

Der findes over 400 autoriserede druesorter i Italien. Her er en liste over de 10 vigtigste gennemgået i de seneste to kapitler.

Seks blå:

Nebbiolo - Piemonte

Barbera - Piemonte Corvina - Veneto

Sangiovese - Toscana Negroamaro - Apulien

Nero d’avolo - Sicilien

Fire grønne:

Moscato bianco - Piemonte

Pinot grigio - Friuli-Venezia Giulia

Verdicchio - Marche

Carricante - Sicilien

Sidstnævnte regnes for at være den historiske zone for chianti-vine og ligger i den centrale del af Toscana mellem Firenze og Siena. Vinene herfra regnes for at være mere kraftfulde og komplekse end vinene fra den væsentligt større DOCG Chianti, der ligger rundtom.

Annonce

De små forskelle

Hvad vinifikationen angår, er der også små forskelle på chianti og chianti classico. Førstnævnte skal indeholde mindst 70 procent sangiovese mod 80 procent i chianti classico, der også har mere restriktive regler, hvad lagring angår.

I den lille bjerglandsby Montalcino syd for Chianti Classico bliver sangiovese-druen kaldt brunello. Vinene herfra, der hører til blandt Italiens fineste og dyreste DOCG-vine, skal laves udelukkende på den ene druesort og lagres fire år inden frigivelse.

I de det øvrige områder som Montepulciano, hvor sangiovese også bliver kaldt noget andet, nemlig prugnolo gentile, er det tilladt at blande andre druer i vinen - typisk colorino, canaiolo, cabernet sauvignon eller merlot. I DOCG Chianti er det sågar tilladt at blande grønne druer i rødvinen som trebbiano toscana eller malvasia.


Kvalitetsmæssigt byder Apulien ikke på mange DOC-vine. Mest udbredte er nok IGT Salento. De seneste 10 år er der dog dukket flere spændende, mindre producenter op, som satser på kvalitet frem for kvantitet.

Fra artiklen


På hvidvinssiden står Toscana knap så stærkt, men drager man østpå til regionen Marcha, finder man en af Italiens bedste hvidvine på den lokale druesort verdicchio. Området hedder DOC Verdicchio dei Castelli di Jesi.

Der findes også en DOCG Riserva-variant, der indikerer, at vinene har lagret en vis tid, omend ikke nødvendigvis på fad. Herudover er der også den mindre kendte DOC Verdicchio di Matelica.

Kvaliteten på disse hvidvine kan variere en del, da det tilladte høstudbytte er meget højt, men de bedste vine skulle efter sigende være fremragende og kan også udvikle sig positivt i flasken.

Annonce

Lavpris og lavavin

Bliver vi på østsiden af støvlen og rejser mod syd, ned til hælen, kommer vi til Apulien. Italiens tredjestørste vinregion, hvad kvantitet angår. Her er druesorterne primitivo og negroamaro de absolutte sværvægtere. Og enhver, som har købt en italiensk bag-in-box i et supermarked, har uden tvivl stiftet bekendtskab med en af de to druer. En kombination af moden frugt, højt alkoholindhold og lave priser har i hvert fald gjort vinene fra Apulien ret populære herhjemme op gennem 90’erne og 00’erne.

Kvalitetsmæssigt byder Apulien ikke på mange DOC-vine. Mest udbredte er nok IGT Salento. De seneste 10 år er der dog dukket flere spændende, mindre producenter op, som satser på kvalitet frem for kvantitet.

Sidste stop på vores Giro d’Italia hører kvantitetsmæssigt også i topfem. Sicilien har historisk set ikke budt på meget DOC-vin. Det ændrede sig i 2011, da man skabte DOC Sicilia, som dækker hele øen samt en lang række vintyper og druer. Og i dag regnes Sicilien for en af Italiens mest dynamiske vinregioner. Af de lokale druer er det på rødvinssiden nero d’avola, der nok er bedst kendt samt nerello mascalese, der bliver brugt til at lave rødvine fra vulkanen Etna.

Hvad hvidvin angår, er det især sorter som carricante og inzolia, der satses på. Der bliver dog også gjort mere ud af hidtil ringeagtede sorter som grillo og cataratto. Marsala, som mange nok kender fra diverse dessertopskrifter, stammer også fra Sicilien, men den kigger vi nærmere på i kapitlet om hedvin.

Således nåede vi rundt om dele af Italien.

Inden vi rejser nordøstpå til Østrig og Tyskland, er der lige yderligere to italienske regioner, der bør nævnes: Umbrien, som på mange måder minder om Toscana, og som blandt andet er kendt for DOCG Sagrantino di Montefalco, lavet på den farve- og tanninrige sagrantino-drue; og Emilia-Romagne, hvor de perlende lambrusco-vine er regionens berømtheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce