x
Annonce
Erhverv

McDonalds udskyder åbning af ny restaurant

Der kommer til at gå noget tid, før kunderne kan begynde at bestille mad på den nye McDonalds i Brande. Åbningen er blevet udsat. Arkivfoto: Poul Madsen
Nybygget burger-restaurant ved Brande må vente med at lukke kunderne ind.

Brande: Åbningen af den nybyggede McDonalds-restaurant på Sjællandsvej ved motorvejsafkørsel Brande S, som var planlagt til at finde sted 2. april. har måttet udskydes. Det oplyser franchisetager Peter Larsen, som sammen med sin hustru Camilla Bie i forvejen driver tre andre McDonalds-restauranter i henholdsvis Kolding, Fredericia og Erritsø.

Årsagen til udsættelsen er naturligvis den omsiggribende Corona-pandemi, som også har forsinket byggeriet af den nye burgerrestaurant i Brande.

– Vi er minimum 14 dage forsinket, oplyser Peter Larsen; den primære årsag er, at der ikke må være så mange håndværkere på pladsen ad gangen.

Også på en anden måde har Covid-19 fået indflydelse på franchisetagernes beslutning om at udskyde åbningen: Det personale, der skal betjene kunderne i Brande, har været under oplæring på parrets øvrige restauranter, hvor der på det seneste har været knap så meget at lave som ellers.

Ganske vist har restauranterne holdt åbent som normalt undtagen om natten, men kundetilstrømningen er blevet påvirket negativt, hver gang der er blevet indført nye restriktioner, oplever Peter Larsen, og derfor har det været lidt af en udfordring at give de mange nyansatte tilstrækkelig meget træning.

Hans forhåbning er, at McDonalds-restauranten i Brande kan åbne sidst i april, men han understreger, at det skal tages med et stort forbehold.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce