Annonce
AC Horsens

Matchvinder Lumb svarede igen på fan-hån

Michael Lumb blev efter kampen hyldet af AC Horsens' tilhængere, mens Vendsyssels fans måtte gå skuffede hjem efter at have været på nakken af Michael Lumb gennem hele kampen. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
Vendsyssels fans gjorde alt for at genere AC-spilleren, men han svarede igen med målet til 1-0.

Horsens: Vendsyssels medrejsende fans sang allerede under opvarmingen en smædesang om, at Michael Lumb var dårlig.

AC-spilleren svarede dog igen, da han i første halvleg sendte bolden i mål til 1-0, og i samme ombæring sendte en hilsen med tak for sidst til udeholdets fanafsnit.

- De har tidligere sunget: Michael Lumb er homo, men det har de fået besked på, at de ikke må længere, så nu er jeg dårlig i stedet, smilte Michael Lumb efter kampen.

Han endte som den store vinder, da AC Horsens efter sidste fløjt var samlet vinder og dermed spiller i Superligaen i næste sæson.

- Det har været et langt forår, men vi havde nok i os til at vende det og sikre os en ny sæson. Vi har gjort mange ting dårligt undervejs, og derfor har vi tabt mange kampe, men i de to sidste kampe har vi haft en helt anden form for gejst. Det begyndte allerede mod AGF, og det fortsatte i kampene mod Vendsyssel, sagde Michael Lumb.

- Det mentale har betydet meget, og der har vi været bedst i de to seneste kampe. Vi formåede at indstille os på, at det var to helt nye kampe, efter nedrykningsspillet og alt andet var overstået, sagde Michael Lumb.

- Jeg er meget lettet og glad. Da Vendsyssel fik udlignet handlede det om, at vi ikke måtte dumme os. Der kan altid ske et eller andet til sidst, men vi klarede frisag, jublede Michael Lumb.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelig pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce