Annonce
Østjylland

Matas er blevet erklæret samfundsnødvendig: Seks århusianske butikker genåbner

Seks steder i Aarhus kan man igen gå ind i butikker med det her skilt på. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En række af Matas-butikkens kæder har fået lov at genåbne. Seks af dem ligger i Aarhus.

AARHUS: Tirsdag aften blev de seneste tiltag i den danske indsats mod spredningen af corona-virusset iværksat, og det betød, at en lang række butikker, centre og caféer måtte lukke.

Iblandt dem var Matas-butikkerne, men nu har en del af kædens butikker fået lov at åbne igen, heriblandt seks århusianske - i Skejby Centeret, Storcenter Nord, Veri Centeret, Tranbjerg, Bruuns Galleri og Viby Centeret. Det skyldes, at Matas er kommet med på listen over samfundsnødvendige butikker, fortæller administrerende direktør Gregers Wedell-Wedellsborg.

- Vi følger myndighedernes anvisninger til punkt og prikke og vi har et samfundsansvar at leve op til. Danskerne har i særlig grad i en sundhedskrise brug for de produkter, vi har på hylderne: Hygiejne, håndkøbsmedicin, basal personlig pleje, helsekost og termometre mm. Alt sammen noget, der kan være med til begrænse smitte og hjælpe, hvis man er ramt af sygdom, siger han.

Det bliver dog ikke helt som før at gå ind i Matas-butikkerne. For ligesom alle andre steder i samfundet, så har de fået en række krav, de skal leve op til.

- Når vi holder åbent, aflaster det presset på andre butikker og spreder kunderne over flere kvadratmeter. Vi går ikke på kompromis med myndighedernes krav om for eksempel håndsprit ved indgangen og god afstand mellem kunderne og følger helt tæt op, så medarbejdere og kunder kan være trygge, siger Gregers Wedell-Wedellsborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frygter skævvridning af Danmark efter coronakrise: Regeringen varsler særlig hjælp til landdistrikterne

Annonce