Annonce
Horsens

Fem biler i uheld på motorvejen: E45 ved Ejer Bavnehøj genåbnet efter redningsarbejde

Motorvejen er spærret efter et uheld mellem Skanderborg S og Ejer Baunehøj. Arkivfoto

Ejer Bavnehøj: Et uheld med fem biler impliceret spærrede torsdag eftermiddag det sydgående spor på motorvejen mellem Skanderborg S og Ejer Bavnehøj totalt, men kort efter klokken 15 blev begge spor åbnet igen, oplyser Vejdirektoratet.

Politi og redningsmandskab var på stedet efter uheldet, der skete omkring kl. 14.

Ifølge vagtcentralen hos Sydøstjyllands Politi var altså fem biler impliceret - umiddelbart uden alvorlig personskade. En enkelt måtte til kontrol på skadestuen efterfølgende, lød status fra politiet torsdag.

Trafikken blev efter uheldet ledt fra ved afkørsel 53 Skanderborg S. Bilisterne kunne så tilgå motorvejen igen ved afkørsel 54 Ejer Bavnehøj.

"Forvent længere rejsetid resten af eftermiddagen", lød det på Vejdirektoratets hjemmeside efterfølgende - og køen fra det sydlige Aarhus mod Skanderborg var da også mange kilometer lang.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.

Annonce