Annonce
Horsens

Maskinerne går i jorden på onsdag: Naturstyrelsen lover gode oplevelser i ny skov allerede fra dag ét

De seneste store skovrejsningsprojekter ved Rugballegård fandt sted i 2014 og 2015. Her et billede fra foråret 2014, da elever fra Torstedskolen (nuværende Østerhåbskolen, red.) hjalp med at plante træerne. Arkivfoto
1. september begynder arbejdet med at omdanne landbrugsjorden omkring Rugballegård til skov. Knap 200.000 træer skal sikre drikkevandet i undergrunden, fremme biodiversiteten og lokke borgerne i Horsens og omegn ud i naturen.

Horsens: Marken er mejet og høet høstet på markerne omkring Rugballegård. Det betyder, at de 60 hektar marker mellem Åbjergskoven og Hattingvej er klar til de store entreprenørmaskiner, der i første omgang skal anlægge små bække, søer, stier og veje i den nye del af Rugballegård Skov.

Det skriver Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.

Fra 1. september kan man opleve de store maskiner flytte jord og bygge de nye skovstier, og i sidste halvdel af november indledes plantningen af træer. De sidste træer forventes at komme i jorden i løbet af foråret 2022.

Annonce

Oplevelser med det samme

Så snart veje og stier er anlagt, er den nye del af skoven klar til at tage imod besøgende.

Selvom det tager mange år, inden man kan opleve at gå under træernes kronetag, forbi en hyggelig skovlysning, langs et blomstrende skovbryn og ud på de åbne strøg omkranset af skov, vil der være mange oplevelser i den nye skov lige fra dag ét, siger projektleder Anders Busse Nielsen fra Naturstyrelsen.

Rugballegård Skov udvides fra 100 til mere end 160 hektar mellem Ny Hattingvej og Åbjergskoven. Arealet er på dette kort markeret med rødt. Kort: Samn Forsyning

- I planlægningen af Rugballegård Skov har fokus været på at skabe naturværdier og naturoplevelser i alle faser af skovens udvikling. Allerede fra det første år vil nye bække og søer sammen med store blomstrende engarealer tiltrække for eksempel rådyr, fugle, sommerfugle og andre insekter. I skumringstimerne vil der desuden være god mulighed for at opleve de mange forskellige arter af flagermus, der findes i området, siger han.

Annonce

Rent drikkevand

Udvidelsen af Rugballegård Skov er en del af en politisk målsætning om at etablere hele 470 hektar ny skov i Horsens Kommune frem mod 2030.

Skoven ved Rugballegård er vigtig i forhold til at sikre det grundvandsmagasin, hvorfra en stor del af Horsens' 60.000 indbyggere i dag får deres drikkevand.

- Der bruges ingen gødning, sprøjtegifte eller anden kemi i den nye skov, hvilket betyder, at grundvandet bliver beskyttet. Derudover fjernes de mange markdræn, der hidtil har ledt store dele af nedbøren direkte til Bygholm Sø. Fremover vil mere regnvand sive ned i jorden og blive til drikkevand, vi kan pumpe op om 30 til 50 år, siger Andreas Boesen, næstformand i bestyrelsen for Samn Forsyning.

Allerede fra det første år vil nye bække og søer sammen med store blomstrende engarealer tiltrække for eksempel rådyr, fugle, sommerfugle og andre insekter.

Anders Busse Nielsen, projektleder, Naturstyrelsen

Samarbejdet omkring Rugballegård Skov er en investering i fremtiden og en grøn gevinst for lokalområdet såvel som for hele Danmark, understreger skovrider Søren Hald fra Naturstyrelsen.

- Rugballegård Skov er et godt eksempel på de mange synergieffekter, som kan opnås ved at samarbejde om bynær skovrejsning. Ud over at beskytte grundvandet, som er det primære formål, så får vi en rigere natur, nye spændende friluftsmuligheder og binding af CO2, siger han.

Skovrejsning ved Rugballegård

I 2013 indgik Horsens Kommune, Samn Forsyning og Naturstyrelsen et samarbejde om etablering af Rugballegård Skov. De første dele blev etableret i 2014 og 2015.

Horsens Kommune og Samn Forsyning har hver især bidraget med 25 procent af udgifterne til at erhverve jorden til Rugballegård Skov. Den resterende del er finansieret af Naturstyrelsen, der som ejer af skoven også står for selve skovrejsningen og den fremadrettede udvikling og forvaltning.

Med den forestående udvidelse vokser Rugballegård Skov til mere end 160 hektar og fordobler dermed størrelsen på det samlede naturområde omkring Bygholm Sø.

Man kan følge med i projektet på Rugballegård Skovs nye hjemmeside på https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/rugballegaard-skov/

14. september klokken 18-20 inviteres alle til en rundvisning i området, hvor man kan høre om projektet og naturen i området.

Annonce
Kultur For abonnenter

Holder langemand i ro lidt endnu: Det Gule Pakhus håber på, at en "helt" træder ind på scenen

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Sjuskede trailerparkeringer på Smedetorv: Spærrer ledige p-pladser for beboerne

Navne For abonnenter

Florin løftede stemningen i hvert rum han indtog: Kom til Danmark for at sikre sin fremtidige familie et bedre liv - og nåede det inden sin alt for tidlige død

Sport

Nyindkøb gav pote: HIC moste BK Amager og kunne endelig rotere spillerne i forløsende storsejr

Danmark For abonnenter

Kendisser på stemmesedlen har en fordel, men ingen nem genvej til valg

75-årigt kærestepar var blandt ofrene i Kongsberg-angreb

Hedensted For abonnenter

Institutions opkøb af huse bekymrer i landsby: Det er godt, at de er her, men det kan blive for meget

Horsens

17-årig mand opsøgt af større gruppe på egen bopæl og overfaldet med golfkølle: Politiet er talstærkt til stede på Hybenvej

Horsens For abonnenter

Her er området, hvor en ny skov ved Hansted skal rejses: Men hvad med vores udsigter og vores landbrug, spørger lodsejere

Kristendemokraternes formand: Pilen peger på Pape

Kultur

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

I øvrigt mener jeg For abonnenter

Digital sejr ad helvede til: Blæs projekt brugervenlighed i gang

Horsens

Nu bliver Gudenåen genskabt: Første etape bliver 600.000 kr. billigere end forventet

Annonce