Annonce
Horsens

Martin Ravn: Grønne tage kan ikke erstatte liv mellem husene og god arkitektur

Grønne tage er en trend i nye byggerier, bl.a. som her ved det planlagte byggeri på Dana Feed-grunden på Nordhavnen. Visualisering: Casa A/S

Venstres gruppeformand advarer mod at stirre sig blind på begrønning af nye boligbyggerier. Det er vigtigere, at der er liv imellem husene, mener han.

Horsens: "Begrønning" er blevet et buzzword, der kan bruges til at lægge sminke hen over manglende arkitektonisk kvalitet i nye byggerier - eller til at få et for tæt byggeri uden grønne områder mellem husene til at glide ned hos beslutningstagerne.

Sådan lyder det fra Martin Ravn (V), gruppeformand og formand for plan- og miljøudvalget i Horsens Byråd, i et læserbrev i Folkebladet fredag, hvor han slår til lyd for, at Horsens skal plante flere træer langs vejene i kommunen.

Til Folkebladet uddyber han, at han mener, at politikerne skal fokusere mere på at fylde rummet mellem husene med liv - og mindre på grønne tage.

- Begrønning er et ord, man støder mere og mere på. Vi ser i lokalplaner flere og flere visualiseringer af boligbyggerier med grønne tage og en efeu op ad facaden. Det ser fint ud, og det er helt sikkert godt for beboerne, og de borgere, der bor højt nok til, at kunne nyde dem. Men det er jo et fåtal. For mig er det rummet mellem husene, der skal prioriteres. Det åbne rum, hvor vi alle får glæde af det, konstaterer han.

- I en tid, hvor især unge mennesker bruger mere og mere tid foran skærmen, er det vigtigt, at vi sørger for at have nogle attraktive rum, vi kan bevæge os ud i, siger han.

Annonce

I en tid, hvor især unge mennesker bruger mere og mere tid foran skærmen, er det vigtigt, at vi sørger for at have nogle attraktive rum, vi kan bevæge os ud i.

Martin Ravn (V), gruppeformand og formand for plan- og miljøudvalget

Måger elsker grønne tage

Martin Ravn slår fast, at han ikke ønsker at kritisere specifikke lokalplaner eller byggerier i Horsens. Heller ikke to umiddelbart oplagte eksempler: Det kommende almene boligbyggeri på Kvickly-grunden, hvor grønne taghaver erstatter de grønne områder mellem husene. Eller det kommende byggeri på Dana Feed-grunden på Nordhavnen, der også bliver grønt på toppen.

- Jeg hejser bare advarselsflaget fremadrettet. Jeg er ikke vild med de grønne tage, men det kan nok gå på Kvickly-grunden, hvor man forsøger at aktivere parkeringsarealerne, og hvor der er planer om et butiks- og oplevelsescenter, som folk vil søge henimod, siger han.

Et andet problem med de grønne tage er, at de ifølge Martin Ravn tiltrækker de måger, som kommunen ellers rigtig gerne vil have ud af midtbyen.

Udvalgsformanden var i slutningen af maj på studietur i Aalborg med plan- og miljøudvalget, hvor han fra den nordjyske bys campus-område kunne se over på et byggeri med fladt, grønt tag. Her blev han forundret over, hvor mange måger der havde fast bopæl på det grønne tag.

- Mågerne syntes, at det var et vældigt sted. Og de var fuldstændigt ligeglade med, at vi stod fire-fem meter fra dem, og at der var opsat plastic-ugler til at skræmme dem væk, konstaterer han.

Visualeringer kan snyde

I lokalplanerne for et byggeri, bruges der ofte såkaldte referencefotos, der med eksempler fra andre byer viser, hvordan et byggeri kunne komme til at se ud. Det kan være problematisk, mener Martin Ravn.

- Et meget brugt eksempel på visualisering er fra et højhus i Milano, hvor der er begrønning i flere etager opad. Et meget smukt byggeri, men næppe et byggeri, der kan lade sig gøre i Horsens. Arkitekterne er også dygtige til at præsentere visualiseringer med elementer, der reelt ikke har noget med byggeriet at gøre. F.eks. en mand, der ror i kajak i åen. Man bruger alle virkemidler for at få et byggeri til at se sympatisk ud. Her er det vigtigt for politikerne, at vi ikke glemmer kvaliteten.

- P-huset i Levysgade er et godt eksempel på, at virkeligheden ikke altid lever op til tankerne bag. Da vi blev præsenteret for det, var der begrønning hele vejen op ad facaden, men her, flere år efter, er den vel kun nået halvanden meter op, konstaterer han.

Martin Ravn nævner vinteropbevaringspladserne på lystbådehavnen som et område, Venstre vil kæmpe for at bevare som et åbent område uden boliger.

- Men her kæmper vi altså mod nogle kræfter, der vil presse boliger helt op ad foreningslivet, konstaterer han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klimaangst er de voksnes ansvar

Med mellemrum fortæller psykologer, hvordan flere og flere børn og unge bliver ramt af depression, angst og tvangstanker, fordi de er bange for, at Jorden vil blive oversvømmet, ødelagt af tørke eller helt gå under på grund af klimaforandringerne. Fænomenet har fået sit eget navn - klimaangst. At børn bliver bange, når de hører, at store dele af Danmark bliver oversvømmet, eller at jorden går under om 80 år, er ikke så sært. Problemet er, at vi voksne ikke er i stand til med ro i stemmen at sige: Du skal ikke være bange. Der sker ikke noget. Jeg har lige været en tur i Island - med fly, jeg indrømmer det straks. Her besøgte vi en gletsjer, som skrumper år for år. Og fik udpeget vulkanen Ok, som har været dækket af en gletsjer i 700 år. Det er den bare ikke længere. Søndag 18. august blev der holdt begravelse for Ok-gletsjeren, som er den første i landet, der er forsvundet på grund af klimaforandringer. På stedet er der sat en mindeplade op, som i et brev til fremtiden fortæller, at i løbet af de næste 200 år vil også landets øvrige gletsjere forsvinde. Skræmmende, når en af dem er større end Sjælland i udbredelse. De islandske gletsjere er bare ét eksempel på, hvorfor ikke kun børn, men også voksne bliver bange. Det nytter bare ikke noget, at vi som voksne udstråler angst og hjælpeløshed. Vi er nødt til både at fortælle og vise, at vi handler - at vi gør noget. Som voksne har vi en forbandet pligt til at sige til børnene, at vi tager ansvaret på os og forklarer, hvordan vi sammen kan være med til at redde kloden. Vi skal fortælle dem, at vi vil bruge mindre plastic og samle det ind, der har samlet sig som øer i verdenshavene. Og at vi skal huske at tage ispapiret og plasticposen med hjem, når vi er på strandtur. Alt det skal vi gøre, selv om der måske stadig bor en rest af tvivl inderst inde. Heldigvis bliver det mere og mere konkret, hvad vi kan gøre for at hjælpe klimaet. Som når en Gedved-borger i fredagsavisen fortæller, hvordan han sorterer sit affald i en grad, så der ikke er en krumme tilbage til skraldespanden.

Annonce