Annonce
Horsens

Martin Ravn: Det er den rigtige beslutning at åbne genbrugspladserne

Venstres Martin Ravn har været kritisk over, at genbrugspladserne har været lukket så længe. Så han glæder sig over, at det nu igen er muligt for private at komme af med deres affald. Arkivfoto: Morten Pape
- Det er et lille skridt tilbage mod en normal tilværelse, mener Venstres Martin Ravn, der glæder sig over, at borgerne er fornuftige og ikke styrter afsted på samme tid.

Horsens: Det er rettidig omhu, at Kommunernes Landsforening (KL) lørdag meldte ud, at de offentlige genbrugspladser kan åbne igen.

Det mener Venstres Martin Ravn, der har været kritisk overfor, at genbrugspladserne i Horsens Kommune har været lukket i flere uger.

- Det er fair nok, at man lukker ned, når det bliver meldt ud i regeringen. Og selvfølgelig skal man følge KL's anvisninger. Men jeg synes godt, at man som kommune kan udfordre KL og stille spørgsmålstegn ved beslutningerne, siger Martin Ravn, der er formand for plan- og miljøudvalget.

- Folk bliver utålmodige og begynder at smide affald i naturen. Og det kan ingen være tjent med.

Annonce

Det er et lille skridt tilbage mod en normal tilværelse, at man nu kan komme ned på genbrugspladsen, og at der er styr på det.

Martin Ravn (V)

God ro og orden

Martin Ravn glæder sig over, at åbningen af genbrugspladserne søndag umiddelbart har fungeret i god ro og orden.

- Det viser bare, at der er styr på tingene. Planlægningen er på plads, og borgerne er fornuftige og tålmodige. Ikke alle er styrtet derned på samme tid, så der har holdt 500 biler i kø, siger Martin Ravn.

Han skoser borgmester Peter Sørensen (S) for at tegne et skræmmebillede, da borgmesteren lørdag sagde, at det ville være en uoverskuelig opgave for politiet, hvis der kun måtte lukkes 10 ind ad gangen.

- Det vil give kø og dårlig stemning, lød det fra Peter Sørensen.

- Men hvorfor overhovedet inddrage politi og vagtværn i det. Det er et scenarie, der ikke har hold i virkeligheden. Søndagen har vist, at der ikke var grund til at være så pessimistisk, mener Martin Ravn.

Afviser skræmmebillede

Peter Sørensen afviser, at han har forsøgt at tegne et skræmmebillede.

- Tværtimod. Jeg har forsøgt at gøre opmærksom på, hvordan vi skulle håndtere det ud fra det antal personer, vi vidste, der måtte være forsamlet. Hvis der kun kunne være 10 biler på pladsen ad gangen, kunne det give nogle trafikmæssige udfordringer, pointerer Peter Sørensen.

Han tilføjer, at KL har bedt kommunerne om selv at vurdere, om der var mulighed for at lukke flere ind på genbrugspladserne.

- Vi har fundet det forsvarligt at have 25 biler på pladsen, og det mindsker presset, siger Peter Sørensen, der fortsat henstiller til, borgerne har tålmodighed.

- Hvis man ikke har et akut behov for at komme på genbrugspladsen, vil det være en rigtig god idé at vente, siger borgmesteren.

Vigtigt skridt

Martin Ravn ser åbningen af genbrugspladsen som et vigtigt skridt.

- Det er et super godt tiltag i den proces, der nu kommer. Det er et lille skridt tilbage mod en normal tilværelse, at man nu kan komme ned på genbrugspladsen, og at der er styr på det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Nama Parken har fået låg på toppen

Danmark

Unik flyvetur i lukket luftrum: Se lufthavn fra oven

Annonce