Annonce
Debat

Martin Ravn: Derfor stemte Venstre nej til lokalplanforslaget på Dana Feed-grunden

Martin Ravn. Arkivfoto

Læserbrev: I Venstre er vi glade for den udvikling, som byen gennemgår. Nordhavnen bliver omdannet fra en slidt industrihavn til en del af byen med boliger, restaurant og erhverv.

Vi skal have "Byen tilbage til havnen" og "Havnen tilbage til byen".

Derfor har vi også hele tiden haft fokus på de rekreative værdier og muligheder. Det vigtigt for os, at borgere uden bopæl på havnen også i fremtiden kan få glæde den. Det gælder bl.a. adgangen til området og rekreative muligheder.

Udviklingen skal tilgodese både investorer og borgere. Konsekvensen af de rammer, vi vedtager, har betydning langt ud i fremtiden. Det er derfor, vi oprindeligt har udarbejdet og vedtaget en rammelokalplan for havnen og foranlediget et udbudsmateriale for grunden.

I udbudsmaterialet for området vest for byggeriet står der:

"Vigtig forbindelse, åbent, inviterende for alle, udadvendt særlig funktion, kulturplads, inspireret af havnemiljøet og nærheden til industrimuseet."

I stedet anlægges otte korttids-p-pladser, og byggeriet udvides fire meter mod vest. Hvorfor, når p-huset er 50 meter derfra?

Der er stadig indskrænkning af Ny Havnegades sigtelinje, men godt vaskehallen er ude af syne. Hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og sikre frit udsyn?

Der er ni bygninger i alt. Rammelokalplanen siger max. fire etager, punktvis seks-otte etager. I projektet er tre bygninger under fire etager. De andre er fem etager og derover - altså det modsatte af intentionen i rammelokalplanen.

I udbudsmaterialet står der: "Fremtidig link fra byen til Nordhavnen, promenade på mindst 10-15 m, ophold og aktiviteter i sol og læ, udadvendte funktioner i bygningernes stueplan."

I stedet udvides byggeriet og inddrager tre meter af promenaden mod syd. Begrundelsen er, at gårdarealet mellem bygningerne skal udvides. Men området vil have privat karakter.

Det samme gælder området langs stueplanlejlighederne ved havnepromenaden. I virkeligheden bliver den offentlige promenade indskrænket til nogle få meter.

Der var indtænkt omklædningsrum til havnebadet, men det er blevet fjernet i det endelige projekt. Nu er der kun toiletter.

Vi skal passe på, at byens udvikling ikke kun sker på investorernes præmisser. Iveren efter kortsigtet vækst må ikke overskygge en langsigtet byudvikling, som tilgodeser alle borgere i Horsens og respekterer byens kulturhistorie og et højt arkitektonisk udtryk.

Som borgmesteren selv har udtrykt det: Målet er en stor by, ikke en storby.

Som vi siger i Venstre: Vækst med omtanke! (Forkortet, red.)

Annonce

Vi skal passe på, at byens udvikling ikke kun sker på investorernes præmisser. Iveren efter kortsigtet vækst må ikke overskygge en langsigtet byudvikling, som tilgodeser alle borgere i Horsens og respekterer byens kulturhistorie og et højt arkitektonisk udtryk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Seks Horsens-boksere i finalen ved JM

Læserbrev

Hvor skal vi bo, når vi bliver gamle?

Læserbrev: Der kommer flere ældre, og de lever længere. Heldigvis. Det stiller helt nye krav til fremtidens boligmarked, så det matcher seniorerne og de ældres behov. For S er det helt afgørende med gode forhold for alle ældre. Derfor har regeringen med den seneste kommuneaftale tilført kommunerne 1,7 mia. kr. til at holde hånden under velfærden, når der til næste år bliver endnu flere ældre. Men vi skal mere end det. I S er vi optagede af, hvordan vi indretter vores boligmasse, så vi som ældre kan bo et sted, hvor vi kan føle os trygge, have det sociale liv, vi ønsker, og så vi kan betale boligen og samtidig få mad på bordet. Og vi er ikke mindst optagede af, at vi som ældre har mulighed for at få den pleje og omsorg, vi har brug for, dér, hvor vi bor. Når vi går på pension og seniorlivet starter, håber vi på at få mange år med fysisk aktivitet, rejser og socialt samvær med familie og venner. Men vi ved godt, at alt har sin tid. Kræfterne vil blive færre, og man kommer måske til at bo alene, hvis ægtefællen går bort før en selv. Huset eller lejligheden bliver for stor. Pludselig kan muligheden for offentlig transport blive afgørende for dit sociale liv og dine muligheder for at handle ind. Engang forbandt vi alderdommens boliger med plejehjem. Men kun 41.000 danskere over 65 år bor på plejehjem. Det svarer til 3,6 pct. af alle ældre over 65 år. Langt de fleste danskere kommer derfor ikke til at bo på et plejehjem. Men hvor så? Ifølge Vives ældreundersøgelser er der i dag ca. 80.000 ældre, der ønsker at bo i seniorbofællesskab, stigende til 120.000 mod år 2044. Det aktuelle udbud er på 5562 boliger. Det tyder på, at mange ældre ser bofællesskaber som den boligform, der på en og samme tid giver frihed og tryghed. Men det vil være en voldsom stor opgave at bygge så mange nye bofællesskaber og holde dem på et prisniveau, som alle folkepensionister kan betale. De almene boligselskaber kommer også til at spille en vigtig rolle. Med mere end 570.000 almene boliger på det danske boligmarked har de en stærk tradition for at skabe rammer for det gode liv og en høj grad af fleksibilitet. Tænker vi klogt, kan vi også indrette boligmassen, så den offentlige ældrepleje kan få optimale betingelser. Vi ser frem til, at 2020 bliver det år, hvor vi kan rette projektørerne på fremtidens seniorboliger. Vi vil lytte til alle gode forslag, der kommer på bordet, og ser frem til debatten i medierne og på Christiansborg. (Forkortet, red.)

Annonce