Annonce
Sport

Martin Mortensen til tops i Frankrig

Martin Mortensen leverede sin hidtil største prætation i år efter skiftet til Vejle og Team Waoo med en andenplads i Frankrig. Foto: Yilmaz Polat
Flot andenplads til veteranen fra Team Waoo på sidste etape af Tour de Loir et Cher i Frankrig.

Vejle: Veteranen Martin Mortensen viste sin klasse på sidste etape af det fransk etapeløb Tour de Loir et Cher, da han besatte andenpladsen.

Han blev kun slået af en anden dansker Steffen Munk Christiansen, tidligere Odder og tidligere vinder af flere A-løb i Kolding. Han kører for Team Colo Quick fra Skive.

Team Waoos placeringer på sidste etape: Andreas Hyldgaard nr. 23, Rasmus Guldhammer nr. 32, Jesper Schultz nr. 33 og Michael Carbel nr. 64.

Team Waoos placeringer i klassementet: Rasmus Guldhammer nr. 12, Jesper Schultz nr. 13, Andreas Hyldgaard nr. 46, Martin Mortensen nr. 56 og Michael Carbel nr. 80.

Julius Johansen fra Team Colo Quick blev nummer to i klassementet efter Jan Barta fra Tjekkiet.

Sidste etape var et kriterium på 150 km ved Blois. 80 km før mål var de to danskere med i det afgørende udbrud på ni ryttere, og de tog fusen på de øvrige udbrydere.

Niklas Larsen vandt det hjemlige landevejsløb i Hanstholm, og Oliver Wulff Frederiksen vandt i Hjørring.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce