Annonce
Danmark

Martin Henriksen: Ny formand skal stramme linjen og droppe hævn

Martin Henriksen siger, at en ny formand skal kunne samle partiet og skærpe udlændingepolitikken. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Dansk Folkepartis Martin Henriksen mener, at ny formand skal vinde udlændingepolitikken tilbage for partiet.

Når Dansk Folkeparti skal have ny formand, håber medlem af hovedbestyrelsen Martin Henriksen, at vedkommende vil stramme både politikken og retorikken, når det kommer til udlændingepolitikken.

Det siger han til Ritzau tirsdag, efter at hovedbestyrelsen lørdag vedtog at afholde ekstraordinært årsmøde 23. januar.

Partiet skal have ny formand oven på, at Kristian Thulesen Dahl varslede sin afgang i kølvandet på det sviende nederlag i kommunalvalget.

Annonce

- Øverst på min ønskeliste er, at folk skal kunne se, at partiet skærper den politiske linje. Her tænker jeg både udlændingepolitikken og værdipolitikken. Vi skal have den kant og skarphed tilbage, vi engang var kendt for, siger Martin Henriksen og fortsætter:

- At man går tilbage til at sige tingene lige ud er utroligt vigtigt.

Det er ifølge Martin Henriksen afgørende for at vinde vælgerne tilbage fra ikke bare Nye Borgerlige, men også Socialdemokrati og et folketing der har strammet op.

- Men det er en myte, at der er et bredt strammerflertal. En myte vi skal nedbryde, siger han.

Partistifter Pia Kjærsgaard anklagede på partiets årsmøde i efteråret Martin Henriksen for at ville føre Dansk Folkepartis politik mod Stram Kurs'. Det afviser Martin Henriksen.

- Vi skal ikke kamme over og ud i ekstremerne. Men der er plads til, at man går et nøk eller to op i gear. Det må være en topprioritet for en ny ledelse, at vi vinder udlændingepolitikken tilbage.

Dansk Folkeparti har siden katastrofevalgene i 2019 været præget af interne konflikter. Hvilke også har indbefattet Martin Henriksen, der har haft en mere eller mindre åben konflikt om linjen med andre hovedbestyrelsesmedlemmer og Pia Kjærsgaard.

Han siger, at en ny formand på de indre linjer skal kunne samle og ikke mindst begrave stridsøksen.

- Den nye formand skal selvfølgeligt kunne sætte sit eget hold. Men også have det som ambition at se ud over de uenigheder, der har været, og slå en streg over dem.

- Hvis så mange som muligt kan være enige om at komme videre på en god måde og behandle hinanden pænere, end vi har gjort indtil nu, så har partiet virkeligt noget at bygge på, siger Martin Henriksen.

Han håber på, at partiet finder tilbage til den kultur og holdånd, han oplevede tidligere i partiet.

- Alt var ikke bedre i gamle dage, men der var en utrolig loyalitet og trofasthed over for hinanden i partiet. Det gjaldt fra top til bund. Fra Christiansborg til lokalforeningerne og internt i grupperne.

- Men det kræver, at en ny formand - uanset hvem det bliver - gør det klart, at der ikke kommer nogle hævnaktioner i forhold til dem, man har haft stridigheder med, siger Martin Henriksen.

Endnu har ingen officielt meldt deres kandidatur til posten som formand for partiet. Politisk næstformand Morten Messerschmidt har sagt, at han tænker over det.

Men det skorter ikke på spekulationer om kandidaturer fra blandt andre medlem af Europa-Parlamentet Peter Kofod, ikke-medlem Inger Støjberg og ikke mindst Martin Henriksen selv.

Til det siger han:

- Jeg har ingen bemærkninger i forhold til, hvem der skal være ny formand eller hvem jeg måtte ønske.

- Når jeg på et tidspunkt melder noget ud, så håber jeg, det bliver så klart, at ingen er i tvivl om, hvor jeg står. Men lige nu er dette her bedste svar, jeg kan give, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Grim, ærgerlig og snusket: Graven får ikke pæne ord med på vejen, men spørger du politikerne, er det netop ord, der skal være starten på forandring

Horsens For abonnenter

Lærer-Jan holder aldrig helt fri: Gæsterne og maden må vente, når eleverne ringer

Podcast

Ældre Sagen håber på ekstra læger til Hedensted: Vores medlemmer vil blive berørt meget

Hedensted

Fældninger og skader på træer: Det skal til for at hjælpe Staksrode Skov, siger Naturstyrelsen

Løvkvist: Messerschmidt kæmper for at vriste magten ud af døende hænder

Erhverv For abonnenter

Stinne rejste sig, da fundamentet under hendes firma smuldrede: Nu har hun 50 ansatte og modtager nye jobansøgninger hver dag

Horsens

Vaccinationscenter opruster med vagt efter hærværk og forsøg på brandstiftelse på centret

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Erhverv For abonnenter

Sushi-succes og vækst på værtshus, optik, chokolade og meget mere: Se hvordan lokale firmaer klarer skærene i ugens regnskaber

Skoleleder om mulig Omikron-variant: Der er så mange ansatte, der skal testes, at vi ikke kan tage imod elever

Horsens

Mens priserne på energi stiger: Her bliver der ingen prisstigninger på fjernvarme

Erhverv For abonnenter

Midt i tvangslukning og produktionsproblemer: Allan Hansen fik et af sine bedste år nogensinde - og succesen er kun vokset siden

Kultur

Udsatte familier får chancen for at holde jul på Fængslet

Annonce