Annonce
Horsens

Markedsdage i Egebjerg

En af bodholderne ved et tidligere marked på p-pladsen i Egebjerg. Næste gang er lørdag 29. juni kl. 9-15. Privatfoto

Egebjerg: Et privat initiativ om markedsdage i Egebjerg er i fuld gang. Første gang var 27. april, og nu sker det igen, nemlig 29. juni. Det er Allis Jeppesen og hendes mand, Leif Wichmann, der har taget initiativ til at afvikle en række markedsdage hen over sæsonen.

Markedet holdes på parkeringspladsen ved Fakta/Netto på Langagergårdvej.

Der er også marked 27. juli og 31. august. Alle dage er det fra kl. 9 til 17.

En stadeplads koster 50 kroner, og der er tilmelding og betaling til Allis Jeppesen på tlf. 22 27 62 32.

Allis Jeppesen fortæller, at formålet med markedsdagene var ønsket om, at området ved p-pladserne kunne være et fantastisk samlingspunkt/torv.

- Det kræver en smule forskønnelse, og de penge, der forhåbentlig kommer ind ved at leje båsene ud til markedsstande skal gå til et bord- og bænkesæt, så vi måske kan sidde og spise en is til sommer eller købe en tår kaffe hos bageren, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce