Annonce
Horsens

Markante gågade-skulpturer får en pause fra bybilledet

Kvium- og Lemmerz-værkerne på Søndergade skal på depot et stykke tid. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh

Søndergade-forskønnelse sender bl.a. hyæne, madonna og Kvium-dreng en tur på depot.

Horsens: Kunsten må vige for gravemaskinerne på Søndergade i Horsens i det kommende år. Flere skulpturer af kendte kunstnere bliver fjernet fra bybilledet, mens et omfattende arbejde med at forskønne byens hovedstrøg står på.

Tre af skulpturerne er Michael Kviums "Double Blind" ud for nummer 47, Christian Lemmerz "Hyæne med barn" ved nummer 43 og samme kunstners "Madonna (Darfur)" ved nummer 49.

- Generelt bliver skulpturerne i gågaden bevaret, og vi har fået til opgave at tage dem i depot, efterhånden som vi flytter rundt i gaden, siger Kristian Markvardt, som er projektleder hos Buus Anlægsgartner A/S, der gennemfører Søndergade-renoveringen for Horsens Kommune.

- Så vidt jeg ved, skal alle skulpturer stilles op igen, men om det bliver de helt samme steder, kan jeg ikke sige nu, uddyber han.

Annonce
Beringsøen er ikke en sag, man sådan lige løfter væk af sin sokkel på Torvet. I forbindelse med den store gågaderenovering skal Kirsten Ortveds hyldst til Horsens berømte bysbarn Vitus Bering imdlertid have ny placering. Arkivfoto

Beringsøen flyttes

Fremtiden for et andet af midtbyens markante kunstværker, Beringsøen på Torvet, er også krydret med et drys usikkerhed.

Kirsten Ortveds massive vandinstallation, der hylder den berømte søfarer fra Horsens, har siden 2002 har stået midt på pladsen foran Vor Frelsers Kirke.

Nu skal den ifølge en endnu ikke offentliggjort plan for ombygningen af Torvet have en ny placering. Formentlig i nærheden af sin nuværende. Præcis hvor skulpturen flyttes hen, har Horsens Kommune dog ikke kunnet oplyse endnu, da flytningen hænger sammen med den øvrige indretning af pladsen, som heller ikke er meldt ud endnu.

Hele ombygningen af gågaden og Torvet skal ifølge planen være overstået midt i 2020.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler

Læserbrev: Når man har fået en læreplads og klaret prøvetiden, får man en uddannelse, hvis man da ikke dummer sig gevaldigt undervejs eller dumper til svendeprøven. Sådan var det altid i de gode gamle dage, da en mester var en mester og tog ansvar for, at unge mennesker blev uddannet i byggefagene. Den slags mestre findes der heldigvis stadig en stor del af. Men der er altså også mange af de andre. Det er især dem med de større og større biler, der råber op om, at lærlinge er alt for dyre. Det er de samme mestre, der klynker over, at de ikke kan få folk nok og derfor må sige nej til opgaver. At de to synspunkter i den grad strider mod hinanden, er åbenbart ikke gået op for dem. Men uden nye svende i fremtiden bliver det jo endnu sværere at skaffe arbejdskraft nok. Alligevel er det den slags mestre, der tager en lærling på en kort lærekontrakt for så at skifte ham/hende ud med en anden, når praktikperioden er gået. Det kan være forståeligt i perioder med lav beskæftigelse, at mestre kan føle sig presset til at tage en lærling, som der måske ikke rigtig er plads til i virksomheden. Men lige nu, midt i en højkonjunktur med noget nær fuld beskæftigelse, gang i alle hjul og sorte tal på langt de fleste bundlinjer, burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har påvist, at de korte praktikaftaler skaber usikkerhed hos lærlingen og kan betyde en noget diffus uddannelse, fordi det langtfra er altid, praktiksted nummer to helt ved, hvad praktiksted nummer et har uddannet det unge menneske i. Selv i de tilfælde, hvor en kort praktikaftale virker som en forlænget prøvetid, og praktikken udvides til at omfatte hele forløbet i samme virksomhed, kan den korte uddannelsesaftale have negative følger, fordi den skaber usikkerhed. Nogle gange så stor, at lærlingen helt opgiver uddannelsen, når det nu er så svært at få en rigtig læreplads. Også derfor mener vi, de korte uddannelsesaftaler bør afskaffes. Tre måneders prøvetid må være nok til at finde ud af, om et ansættelsesforhold er rigtigt eller forkert. Indfør til gengæld gerne en uddannelsesbonus i vores næste overenskomst - altså en præmie til mestre for at uddanne til faget. Men kun for et helt og fuldt uddannelsesforløb. Vel vidende at en bonus måske ikke er nok, kunne det være fint, om man på alle uddannelser siger, som det allerede nu er tilfældet inden for malerfaget: En enkelt kort praktikaftale er maksimum - derefter er det fast arbejde resten af uddannelsen. For en uddannelse stykket sammen udelukkende af korte uddannelsesaftaler har sjældent samme kvalitet som et helt sammenhængende uddannelsesforløb.

Annonce