Annonce
Horsens

Markant udvidelse: Så mange har takket ja til fjernvarme

Husoddevej i Stensballe er et af de steder, hvor der i øjeblikket er ved at blive installeret fjernvarme. Foto: Morten Pape

På mandagens generalforsamling i Fjernvarme Horsens kunne bestyrelsesformanden fortælle, at 70 procent af de potentielle nye kunder har sagt ja til fjernvarme.

Horsens: 7221 husstande har sagt ja tak til at få installeret fjernvarme, siden Fjernvarme Horsens begyndte udrulningen i 2015.

Det kom frem på mandagens generalforsamling i Fjernvarme Horsens A.m.b.a., og dermed nærmer varmeselskabet sig en fordobling af forbrugerskaren, der, inden udrulningen gik i gang, talte 8500 forbrugere.

- Vi har dagligt 200 mand i gang med at rulle fjernvarme ud, og det giver gener for borgerne. Alligevel møder vi stor forståelse, og 70 procent af dem, som er blevet tilbudt fjernvarme, har sagt ja. Det er meget tilfredsstillende, sagde bestyrelsesformand Niels Karl Grønlund i sin årsberetning.

Fjernvarme Horsens er i øjeblikket i gang med udrulningen i Stensballe, Torsvang og Horsens Vest, mens Hatting, Gedved og Lund er de sidste etaper i projektet.

- Udrulningen kan potentielt føre til over 10.000 nye kunder, og derfor har vi investeret i et nyt biomasseværk, der blev taget i drift i år, så vi kan imødekomme behovet, sagde Niels Karl Grønlund.

Annonce

På trods af det store installationsarbejde har vi blot haft et varmetab på 15,3 procent det seneste år. Den samme procentandel som i fjor. Det er rigtig flot.

Christian Niederbockstruck, direktør

Overskud på to millioner kroner

Da Horsens Varmeværk og Dagnæs-Bækkelund Varmeværk fusionerede i 2015, var det med et mål om at sænke varmepriserne og give alle forbrugere samme pris.

- Det seneste år har vi sænket priserne med mellem to og syv procent for vores forbrugere. Og fra 1. juli i år har alle vores forbrugere betalt det samme for deres varme, sagde bestyrelsesformanden.

Dermed går arbejdet på bagkant af fusionen efter planen, understregede Niels Karl Grønlund, inden han gav ordet til direktør Christian Niederbockstruck, der kunne konstatere, at årets regnskab indeholdt et overskud på to millioner kroner.

- Vi skal gerne gå i nul, men i forhold til en omsætning på 250 millioner kroner er en overdækning på to millioner kroner tilfredsstillende. Penge, der skal tilbage til forbrugerne, sagde han, der ligeledes kunne berette om en gunstig udrulning.

- På trods af det store installationsarbejde har vi blot haft et varmetab på 15,3 procent det seneste år. Den samme procentandel som i fjor. Det er rigtig flot, sagde Christian Niederbockstruck.

Den store udrulning forventes at være færdig i 2023.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Danmark

Live: Topøkonom advarer mod at åbne økonomien for tidligt

Horsens

Buketten erstatter festen og blomsterne bringes ud i bilen: Alternative løsninger hitter i havecentrene

Annonce