Annonce
Sport

Mark Cavendish åbner op om kamp med depression

Stephane Mahe/Reuters
Den britiske sprinterkonge Mark Cavendish fik konstateret en depression i august 2018, siger han i interview.

Det er ikke meget, cykelfans har set Mark Cavendish de sidste par år.

Den britiske sprinterkonge har da også måttet kæmpe med andre end sine konkurrenter på asfalten på det seneste.

I et interview med britiske The Times åbner Cavendish op om sin kamp med en depression.

- Det er ikke kun min fysiske form, der har været ramt de seneste år. Jeg har kæmpet hårdt med en depression, som jeg fik konstateret i august 2018.

- Jeg har ikke taget medicin, men jeg har fået anden hjælp, og jeg er kommet på den anden side af det, så meget som det er muligt, siger briten ifølge AFP.

Mark Cavendish er noteret for imponerende 30 etapesejre i Tour de France og mangler dermed kun fire for at tangere den belgiske legende Eddy Merckx' rekord.

General manager på Bahrain McLaren-holdet, som Cavendish kører for, Rod Ellingworth mener ikke, at det er umuligt, at det kan ske i år, såfremt Tour de France rent faktisk ender med at blive kørt.

- Hans form er ikke som i 2016 (hvor Cavendish vandt fire Tour-etaper, red.), men han er på vej. Hvis hans form dengang var ti ud af ti, så er han måske på en syver nu. Da han kom hertil, var han måske på to, siger Ellingworth.

Mark Cavendish har i alt 146 sejre på cv'et.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Butikker skal holde åbent søndage i sommerferien - cafélivet skal være generatoren bag

Østjylland For abonnenter

Beskyldes for totalt svigt: Notat rejser kras kritik af Trafikstyrelsen efter den aflyste letbaneåbning

Annonce